Flygtninges fravær til dansktimer er stigende
Der skal mere konsekvent trækkes i ydelsen ved ulovligt fravær, siger integrationsministeren.
Når flygtninge og familiesammenførte kæmper med de danske gloser på landets sprogcentre er der god plads i klasselokalerne.
I hvert fald er fraværet ifølge en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet stigende.
Mens hver fjerde elev – 24,9 pct. – i gennemsnit var fraværende i 2014, var det i første halvår af 2017 mere end hver tredje – 35,5 pct. – der på en gennemsnitlig dag udeblev.
Der er nok ingen arbejdsgivere, der synes, at det er særligt spændende at ansætte én, som er syg én eller to dage om ugen.Lisbeth Sanders, chef for integrationsafdelingen, Skive Kommune
Skolernes registreringer gør det ikke muligt at skelne mellem ulovligt og lovligt fravær som f.eks. sygdom, lægebesøg og møder på kommunen. Men integrationsminister Inger Støjberg (V) tøver ikke med at sige, at noget af fraværet må skyldes pjækkeri.
»Det er et ufatteligt højt fravær, og derfor bliver vi også nødt til at skride mere konsekvent ind,« siger ministeren, der varsler et regeringsudspil, der skal gøre det lettere og hurtigere at trække flygtningene i ydelse ved ulovligt fravær.
I Skive Kommune har man omtrent halveret fraværet til nu 21 pct. ved at ansætte en sygeplejerske, som flygtningene personligt skal møde op hos, hvis de vil melde sig syge. Et højt fravær betyder, at man ikke lærer noget, og at integrationen i retning af arbejdsmarkedet forsinkes, pointerer Lisbeth Sanders, chef for kommunens integrationsafdeling.
»Der er nok ingen arbejdsgivere, der synes, at det er særligt spændende at ansætte én, som er syg én eller to dage om ugen,« siger hun.
Flere af landets kommuner – bl.a. Viborg, Favrskov og Norddjurs – har enten kopieret ”Skive-modellen” eller overvejer at gøre det.
Det er kommunerne, der har ansvaret for danskundervisningen, og hos KL efterlyser Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget, en afdækning af årsagerne til fraværet. Han er samtidig glad for udsigten til, at sanktionssystemet bliver mere smidigt.
Poul Neergaard, formand for de danske sprogcentre, nedtoner omfanget af fraværet. En stigende del af det skyldes, at flygtningene f.eks. skal i praktik på en virksomhed og derfor må skifte til eksempelvis et aftenhold på sprogskolen. Indtil skiftet effektueres, registreres det som fravær, pointerer han, der afviser, at sygefraværet er pjækkeri.
»En del af flygtningene er sårbare mennesker, der er traumatiserede af krig,« siger han.