Test dig selv: Kan du bestå den nyeste indfødsretsprøve?

Hvad er en kollektiv overenskomst?

Hvornår fik Danmark sin første kvindelige minister?

Og hvad var August Bournonville kendt for?

Disse spørgsmål og 37 andre var på tapetet, da et nyt hold håbefulde ansøgere til dansk statsborgerskab torsdag blev testet i deres viden om Danmark og danmarkshistorien ved indfødsretsprøven.

Prøven består af 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, historie, politik og kultur og afholdes hvert halve år. For at bestå skal man svare rigtigt på mindst 32 af spørgsmålene (80 pct.).

Inden prøven kan ansøgerne terpe 140 siders læremateriale, som rummer svarene på 35 af de 40 spørgsmål. De resterende fem spørgsmål handler om aktuelle emner.

En bestået indfødsretsprøve er dog ikke i sig selv nok til at få dansk statsborgerskab. For at få udstedt et af de eftertragtede rødbedefarvede pas skal man også bestå en danskprøve, der er sværere end tidligere (Danskprøve 3), være selvforsørgende, have permanent opholdstilladelse, have ren straffeattest, være gældfri til det offentlige og underskrive en erklæring om, at man lover troskab og loyalitet over for Danmark.

Indfødsretsprøven blev i dens nuværende form indført af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative i efteråret 2015.

Dermed var socialdemokraterne med til at erstatte deres egen lidt lettere statsborgerskabsprøve, som Thorning-regeringen indførte i 2013. Før dén gjaldt den tidligere VK-regerings indfødsretsprøve, som mindede om den, der nu atter er gældende.

3.693 personer var tilmeldt årets anden og sidste indfødsretsprøve, som blev afholdt på 50 sprogcentre fordelt over hele landet. I juni var 3.225 personer tilmeldt prøven. 49,8 procent af deltagerne bestod.