Tidligere chef for togsignaler: De gamle signaler virker fint

De gamle togsignaler, som man er ved at skifte ud for ca. 20 mia. kr., er langt bedre end deres rygte. De fungerer og kan formentlig sagtens bruges i yderligere 10-20 år – hvis de bare bliver vedligeholdt – mener den tidligere chef for de danske togsignaler Jørgen Thyge Falster, der for fem år siden blev pensioneret.

»Det er noget sludder at påstå, at togsignalerne slet ikke fungerer, og at alle skal skiftes ud. Da vi i 1990 indviede en ny driftscentral for togsignalerne, var det den mest moderne i verden. Og fjernstyringen af togene i Danmark er stadig blandt de mest moderne i Europa,« vurderer Jørgen Thyge Falster, der indtil 1994 var elsektorchef hos DSB og siden har arbejdet for både de tyske jernbaner, undergrundsbanen i Bangkok og som selvstændig konsulent.

Han medgiver, at togene i Danmark ikke kan køre hverken 200 eller 250 km/t med de gamle signaler, »men det er måske heller ikke lige det, vi har mest brug for i et lille land som Danmark«, lyder det.

Jørgen Thyge Falster er bekymret for, hvordan man skal få ryddet op i problemerne med de nye signaler, der er forsinket med ni år og kommer til at koste flere mia. kr. mere end planlagt.

»Det var rigtigt at forsøge at etablere et nyt signalsystem, men man har i Danmark begået en række fejl, som jeg næppe tror, man kan rette op på.«.

»For det første var det ikke klogt at vælge to forskellige leverandører til opgaven: et der skal stå for jernbanen i Østdanmark, og et andet til at stå for Vestdanmark. De bruger ikke samme teknik og kan ikke bruge samme reservedele. Det undrer mig, for det er Danmark simpelthen for lille til,« mener Jørgen Thyge Falster.

»For det andet var det forkert at vælge to selskaber, som vi ikke på forhånd havde nogen erfaring i Danmark.«

Et europæisk projekt

Idéen med det nye signalsystem er udtænkt i EU, hvor tanken har været, at man i stedet for at have 30 forskellige signalsystemer kun skulle have et i Europa. Så man i princippet kunne køre med det samme tog fra Danmark til Italien uden at skulle skifte lokomotiv undervejs på grund af forskellige sikkerheds- og signalsystemer. Som når man i dag kan flyve fra København til Rom uden at skulle lande og skifte fly, blot man passerer grænsen.

»Og så har man valgt et signalsystem, der stadig ikke er fuldt udviklet. I stedet skule man have lagt sig i ly af tyskerne og ikke selv forsøgt at spille verdensmestre,« mener Jørgen Thyge Falster.

Hvis Danmark havde ventet på Tyskland, ville vi næppe have stået med de problemer, der er dukket på med forsinkelser og fordyrelser. Flere af de store europæiske lande som Tyskland og Frankrig har nemlig valgt at vente med at sætte de nyeste og mest moderne togsignaler op – og har på den måde formentlig undgået kostbare ”børnesygdomme”.

Ifølge centerleder Henrik Sylvan fra DTU kan de store landes afventende holdning være noget af forklaringen på nogle af de problemer, som Danmark er havnet i.

»Det med at etablere signalsystemet ERTMS er et 30-års projekt. Det er ikke bare noget, vi kan udvikle i Danmark. Men udviklingen i Europa er skredet. Vi har måske taget fejl af signalerne fra Bruxelles og omegn,« lyder det fra Henrik Sylvan.

»Hvis andre lande havde været lige så energiske, som de sagde, de ville – og ligesom Danmark var gået i gang med at få etableret og udviklet nye signaler, ville det nok være gået lettere. Især lande som Tyskland og Frankrig burde have gjort mere. Tyskerne er fortsat med deres gamle systemer og har kun udviklet lidt på testbasis.«

»Man kan spørge, om det var en fejl at basere sig på det, der var besluttet. På den anden side burde man ikke forvente, at de andre lande var så langsomme og nærmest modarbejdede udviklingen,« siger Henrik Sylvan

Han er til gengæld ikke så bekymret for, at signalsystemet er forsinket og ser det ikke som noget stort problem, at den nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted åbner fem måneder senere end planlagt.