Satire: Anders Bondo: Skolereformen skyld i dårligt vejr

Siden folkeskolereformen blev implementeret, er det danske vejr blevet værre. En forventelig konsekvens af den uansvarlige skolepolitik, siger lærerformanden.

Artiklens øverste billede

Rigtig mange danskere har bemærket, at vejret de seneste fire-fem måneder er blevet gradvist dårligere. Det er gået fra at være domineret af varme og mange solskinstimer til at være præget af regn, slud og kulde. Og det er der en logisk forklaring på, hvis man spørger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Politisk kulde smitter

»Det dårlige vejr er en uundgåelig konsekvens af det politiske klima,« forklarer han.

»Elementerne bliver naturligvis præget af det reaktionære sortsyn og den menneskelige kulde, som udgår fra Christiansborg og nu altså har lagt sig som en tung dyne af klam kulde og mørke over hele landet,» siger han.

Heldigvis er det ikke for sent at gøre noget ved situationen, fortæller lærerformanden.

»I Danmarks Lærerforening vil vi meget gerne være med til at bringe det solskin og den livsglæde, som Christine Antorini (undervisningsministeren, red.) har stjålet, tilbage i danskernes tilværelse. På baggrund af egne upartiske analyser foreslår vi en løsning, der indebærer, at der stilles færre krav til landets lærere kombineret med en lønfremgang på 15,3 pct. samt en 117. ferieuge,« siger han og tilføjer, at foreningens analyser tyder på, at en sideeffekt vil være gader, der flyder med mælk og honning.

Risikerer fimbulvinter

Hvis ikke man følger de anbefalinger, vil Anders Bondo Christensen ikke svare for konsekvenserne, som muligvis rækker langt ud over landets grænser.

»Selvfølgelig vil jeg ikke sige, at den forværrede situation i konflikten med Islamisk Stat og mellem Israel og Palæstina også skyldes en uansvarlig og kortsigtet dansk skolepolitik. Men det er dog yderst påfaldende, at det også alt sammen er eskaleret siden vedtagelsen af reformen, så naturligvis tænker jeg mit,« siger formanden.

Forlydender om, at der gradvist over de seneste par uger er kommet flere lyse minutter hver dag, afviser Anders Bondo Christensen dog fuldstændig med henvisning til en analyse fra Danmarks Lærerforeninge, som fastslår, at Danmark på sigt vil blive ramt af en permanent natsort fimbulvinter, medmindre skolereformen rulles tilbage.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.