Finanstilsynet advarer: Derfor skal bankaktionærerne skrue forventningerne ned
Tilsynsdirektør Jesper Berg frygter, at bankbestyrelser og aktionærer presser bankerne til at øge risikoen i forsøget på at levere unaturligt store overskud.
Mens aktionærerne i de danske banker kan glæde sig over rekordregnskaber og udbytter for milliarder, giver det anledning til panderynker hos finanssektorens vagthund, Finanstilsynet. Ikke fordi, at tilsynsdirektør Jesper Berg har noget imod, at bankerne har haft et forrygende år, men fordi aktionærerne og bestyrelserne forventer, at det fortsætter.