DLG åbner krigskassen: Klar til opkøb for milliarder
Efter en årrække præget af frasalg har DLG nu opbygget en finansiel styrke, der gør det muligt for grovvaregiganten at ekspandere og gå på opkøbsjagt - også på fjerne, eksotiske markeder.
Efter en bølge af frasalg og en årelang hestekur er DLG nu tilbage i topform.
Grovvaregiganten har netop offentliggjort endnu et stærkt regnskab med en indtjening på niveau med rekordåret 2015, og selskabets ejere har givet grønt lys for en strategi, som åbner koncernens krigskasse og gør det muligt at indlede ekspansion og opkøb i en lang række markeder.