John Fisker: Vi henter kunder fra alle de større banker her i området
To opjusteringer i løbet af året skyldes ikke jysk beskedenhed, fastslår topchef i Ringkjøbing Landbobank. Han afviser at være på vej til Jyske Bank.
Han har netop afleveret Ringkjøbing Landbobanks bedste regnskab nogensinde. 661 mio. kr. før skat lyder resultatet, som har tvunget den adm. direktør John Fisker til at opjustere hele to gange for årsregnskabet 2016.
Den øverste chef afviser, at den manglende evne til at ramme plet i forventningerne til resultatet skyldes en klassisk, jysk beskedenhed…