Her er skat aldrig rigtig slået igennem

SINGAPORE — Udfordringen er til at få øje på. I Indonesien er konceptet skat aldrig rigtigt slået igennem.

I en nation med omkring 260 mio. mennesker er der kun ca. 900.000 registrerede skatteydere. Det er alt for få. Der kommer for lidt penge i statskassen, til at regeringen kan realisere de mange store projekter, der skal bringe infrastruktur og modernitet til det store ørige i Sydøstasien.

Det skal der nu gøres noget ved. Regeringen under præsident Joko Widodo har sat en opgradering af skattesystemet og skatteopkrævningen øverst på den nationale og politiske dagsorden. Præsidenten har måttet sende adskillige større projekter til hjørnespark, fordi rigets fattes penge. Der kommer simpelthen ikke nok skattekroner i statskassen til at finansiere projekterne.

Ansvaret for at ændre på tingenes tilstand hviler på skuldrene af den nyudnævnte finansminister Mulyani Indrawati, som præsident Joko Widodo i sidste måned hentede hjem til sin regering fra en direktørpost i Verdensbanken.

Den 53-årige Indrawati har prøvet det før som indonesisk finansminister mellem 2005 og 2010. Allerede dengang arbejdede hun med at forbedre skattesystemet. Her i 2016 er opgaven meget mere målrettet og specifik: Hun skal skaffe midler til at føre sin præsidents ambitiøse programmer ud i livet ved at få flere ind rupiah i statskassen gennem skatterne.

»Det er ikke acceptabelt for en nation som Indonesien at have en så lav skatterate,« har hun fastslået i interviews med de internationale medier. Hun mener, at tillid er helt fundamentalt. Fra borgere til regering om at skattebidrag bruges korrekt og fair. Fra regering til borgere om at de yder deres fair bidrag til den nationale husholdning.

Det er en opgave, der vil kræve en betydelig mentalitetsændring. Den håber hun på at skabe gennem en større åbenhed og gennemsigtighed i statens finanser.

»Mit job er først og fremmest at genopbygge tilliden til vor finanspolitik og budgettet,« konstaterer hun i et interview med Bloomberg og tilføjer, at nøglen er gennemsigtighed i forhold til både indtægter, udgifter og statens samlede budget.

Regeringen har allerede iværksat en række programmer for at øge skattegrundlaget. Den har hævet sin målsætning for skatteinddrivelsen til 13,3 pct. af bruttonationalproduktet fra de nuværende 11 pct., der hører til i den lave ende af den globale skala. I foråret anslog præsidenten, at statskassen går glip af indtægter i størrelsesordenen 200 mia. kr. årligt på grund af snyd eller manglende indbetalinger.

Det skete i forbindelse med gennemførelsen af en lov der giver skatteamnesti til hundredetusindsvis af indonesere. Det er en af Indrawatis vigtigste opgave at styre det program i mål som en succes. Programmet er rettet både mod skatte-syndere på hjemmefronten, og det er et faktum at velhavende indonesere skjuler betydelige ikkebeskattede formuer i udlandet.

Præsident Widodo vurderer, at amnestien vil indbringe helt op imod 80 mia. kr. i år. Starten har dog ikke været for lovende. Efter den første måned var der kun trillet under en halv procent af dette beløb ind i statskassen, selv om der er en betydelig rabat ved at melde sig frivilligt. I forhold til en selskabsskat på 25 pct. og en maksimal personskat på 30 pct. indebærer skatteamnestien, at omvendte syndere kan slippe med mellem 2 og 10 pct. – delvist afhængig af hvor hurtigt man deklarer sine skjulte midler.

Der er dog tid endnu. Amnesti-programmet løbet til marts 2017, og dermed har Indrawati et halvt år til at lægge pres på dem, der stadig forsøger at holde sig under radaren.

Projektet er blevet heftigt kritiseret af OECD, der mener at det både kortsigtet og langsigtet er forkert at belønne skattesnydere på bekostning af lovlydige skatteborgere. OECD mener, at amnestien underminerer tilliden til systemet og vil gøre det endnu vanskeligere at få befolkningen til at acceptere at skat som en del af tilværelsen.

Men ved fremlæggelsen af budgettet i sidste uge afviste Widodo kritikken. Han forventer at regeringen fremover vil kunne forstærke investeringerne ved at få de sorte penge frem i lyset.

»Vi forventer at denne politik vil styrke grundlaget for at skabe en bredere beskatningsbase og forstærke opfyldelsen af reglerne i fremtiden,« som han sagde under budget fremlæggelsen i parlamentet.

Men udfordringernes omfang blev tydeligt demonstreret tidligere i år, da regeringen gennemførte en lov, der gør det obligatorisk for banker og kreditkortudstedere at indberette alle kreditkort transaktioner til skattevæsenet. Det medførte omgående et dramatisk fald i antallet af transaktioner, og titusindvis af kreditkort blev skrottet.

Det er den skepsis og mistro, som Indrawati er oppe imod, og hun er helt opmærksom på, at en for hårdhændet fremfærd vil gøre mere skade end gavn:

»Set fra regeringens side er det vigtigste at genvinde tilliden hos den private sektor og allerførst må vi selvfølgelig sikre at vores politik og programmer ikke generer dem«.