Dansk rockstjerne springer ud - som designer og tøjkøbmand
Modeselskaber allierer sig med stjerner for at få opmærksomhed om kollektionerne - og sociale medier kan ifølge en ekspert sætte yderligere fart i en trend. Forsangeren i rockbandet D-A-D er netop kommet med på bølgen og får eget jeansmærke.
Han springer hjemmevant rundt på standen i messehallen. Og gør sig gerne til, så tøjindkøbere, fotografer og andre kan se, at han er der.
Normalt står han også i front på scenen, når musikken skal trykkes af og publikum tilfredsstilles.
I denne sammenhæng handler det dog om gammeldags købmandskab. Bukserne skal nemlig præsenteres bedst muligt for indkøbere…