iPad’en løb med opmærksomheden

Min kollega Jens og jeg missede jetlaggede med øjnene mod solen den forårssøndag i Tokyo for fem år siden. Vi forsøgte at komme os oven på rejsens strabadser ved at vandre omkring i megabyens parker og stræder, mens vi beundrede de nyudsprungne kirsebærtræer. Vi skulle være klare i hovederne til dagen efter, hvor et hæsblæsende program ville begynde, hvor vi skulle se alt det nyeste inden for afslappet læsning på digitale medier. Alt virkede fredeligt, mens vi gik rundt uvidende om de store begivenheder, der ventede forude.

For kun fem år siden var de mest almindelige teknologier netbooks og eBogslæsere, når man skulle have it med sig i sofaen. Netbooks var små, lette bærbare pc’er, som kostede meget mindre end almindelige bærbare pc’er. Alligevel kunne de køre Windows, så brugerne kunne benytte de programmer, de var vant til.

eBogslæsere var flade læseenheder i forskellige størrelser, som udbyttede den sort/hvide eInk-teknologi, hvilket gjorde, at de var behagelige at læse på – selv i fuld sol – og næsten ingen strøm brugte. På konferencedagene i Tokyo for fem år siden viste bl.a. Bridgestone og Sony, hvordan eBogslæsere kunne udformes fleksibelt i stort set alle de størrelser og vægtklasser, man kunne ønske sig.

De mange traditionelle muligheder vakte høflig opmærksomhed hos tilhørerne. Men størst interesse fik en helt ny type enhed – iPad’en, som nogle canadiske deltagere havde taget med. Alle, der fik den i hænderne, var forbløffede og forblændede. Også undertegnede.

Hjemrejsen den 14. april 2010 blev meget anderledes end udturen. Den islandske vulkan Eyjafjallajökull fik et udbrud af vulkansk aske, som lammede flytrafikken i dagevis i Europa. Vores fly landede som et af de sidste i Kastrup Lufthavn efter en meget længere rejse via sydlig rute, der førte os sikkert uden om askeskyen. Et par dage før var vores første eksemplar af iPad’en ankommet til Danmark, indkøbt af bekendte i USA, for i Europa kunne man ikke endnu købe vidunderet. Min glæde var lige stor over begge vellykkede ankomster.

Som vulkanudbrud spyede en lang række virksomheder de efterfølgende måneder det ene iPad-eventyr efter det andet. Eksempelvis News Corporation, der i februar 2011 lancerede verdens første nyhedsmedie, som kun udkom på tablets – The Daily. Det blev lukket i december 2012 efter et tab på mere end 30 mio. dollars.

Eller som Odder Kommune, der i november 2011 begyndte udleveringen af iPads til alle lærere, pædagoger og folkeskoleelever. En investering på 7,9 mio. kr. svarende til ca. 600 kr. pr. indbygger i den arbejdsduelige alder i kommunen. Uden at kommunen på forhånd havde opstillet klare, målbare målsætninger for investeringen. Og uden at man kunne lære af andre, for Odder Kommune var den første kommune i Europa, som gennemførte et tablet-projekt i denne skala.

Det er for tidligt at sige noget om den langsigtede effekter af de mange, teknologibegejstrede og storstilede projekter. Andet end at tablets i sig selv ikke har nogen effekt, hvis ikke der sker forandringer i undervisning, arbejdsgange, forretningsmodeller, eller hvad dimserne nu skal anvendes til.

Den første it-markedskonsekvens af tablets kom derimod hurtigt: Netbooks forsvandt næsten med det samme fra butikshylderne. Derefter gik det hurtigt ned af bakke for eBogslæserne. Markedet for den slags udstyr peakede i 2011, og faldt hurtigt derefter. Kun holdt i live af eBogs-pionererne Amazon og japanske Sony. I sommer meddelte sidstnævnte, at man stoppede produktionen af Reader.

Den iPad, der ankom til Danmark lige før askeskyen, fungerer stadig. Dens design er efterhånden lidt altmodisch, men ved almindeligt voksenbrug, bliver en tablet ikke slidt. Højst lidt langsom, og det er ikke alle nye apps, der fungerer på den.

Måske derfor har tabletmarkedet stabiliseret sig på godt 200 millioner solgte enheder om året. Pænt, men ikke imponerende sammenlignet med salget af pc’er og især smartphones. Apple dominerer fortsat tabletsalget med en markedsandel på næsten 30 pct., men virksomheden har fået voksende konkurrence fra asiatiske spillere som Samsung, Lenovo og Asus.

Samtidig kommer der flere og flere anvendelser af tablets i alt fra børneværelset til sundhedsvæsenet. Børnenes brug er nu så omfattende, at to af tre børnehavebørn hellere vil spille på iPad end at lege med andre børn, viste en bekymrende undersøgelse fra Børnerådet for nylig.

I den mere opmuntrende ende finder de mange tablets deres naturlige plads i vores arbejdsliv. Som det kunne ses af den uventede alliance mellem IBM og Apple, der indtil nu har resulteret i 22 apps inden for især sundhedsvæsenet. Andre brancher vil følge, og IBM regner med at have udviklet 100 nye erhvervsapps inden 2015 er slut.

Fremkomsten af tablets medførte store (fejl)investeringer og it-markeder, der forsvandt. Men som efter vulkanudbrud i varmere klimaer end det islandske, er der ved at opstå en frugtbart grobund, der kan anvendes til mange fornuftige formål. Hvis man – som med andre it-projekter – tænker sig om, inden man investerer.