Fortsæt til indhold
Erhverv

Investorer fortryder kursstigninger i fusionsbanker

Fusionsbankerne Nørresundby Bank og Nordjyske Bank falder begge på børsen mandag.

Nørresundby Bank og Nordjyske Bank oplever begge kursfald på fondsbørsen mandag, efter nyheden om deres fusionsplaner fik aktierne til at stige i fredags.

Nørresundby Bank ligger mandag formiddag i kurs 259,50, hvilket er 2,4 pct. lavere i forhold til slutniveauet fredag, mens Nordjyske Bank er faldet med 1,6 pct. til kurs 123.

Investorerne tog i fredags godt imod nyheden om, at Nørresundby Bank og Nordjyske Bank har planer om at fusionere. Nørresundbys aktie steg med 3,6 pct. til kurs 270, da aktien lå højst, mens den til gengæld lukkede blot 0,2 pct. højere. Samme mønster viste Nordjyske Bank, som røg hele 13,6 pct. op i kurs 134, inden den faldt tilbage og lukkede 5,9 pct. højere.

Overblik: Læs alt om bankfusionen i Nordjylland

I løbet af fredagen kom det frem, at Spar Nord vil kunne blokere fusionen mellem de to banker, fordi den ejer 50 pct. af kapitalen i Nørresundby Bank. Spar Nord ville ikke uden videre give sit tilsagn til giftermålet, og det kan være en af forklaringerne på, at de to aktier falder tilbage mandag.

Spar Nord falder i dag med 0,9 pct. til kurs 53 i et marked, som generelt set er let faldende.

Spar Nord: Vi kan afgøre fusionen