Flere virksomheder risikerer at blive "brandgidsler"
Lego-sagen om Shell kan give aktivistgrupper fornyet blod på tanden
Legetøjskoncernen Lego har efter pres fra miljøorganisationen Greenpeace valgt af sløjfe samarbejdet med oliegiganten Shell. Ekspert frygter, at beslutningen kan inspirere aktivistgrupper til lignende mediestorme i fremtiden.
Det skriver Berlingske Business.
Greenpeace har i flere måneder kritiseret Shell for at bore efter olie i det arktiske ocean. Professor ved Aarhus Universitet Winni Johansen forklarer, at den måde hvorpå Greenpeace har angrebet Lego kan sammenlignes med en gidseltagning, da Lego reelt ikke har noget med Shells olieefterforskning at gøre.
- Gidseltagning af stærke brands er kommet for at blive. Der har været flere eksempler, og jeg tror, at Legos beslutning vil give flere aktivister blod på tanden. For nu er det bevist, at man kan få et meget stort og pænt selskab til at bøje sig, hvis man lægger det rigtige tryk, siger Winni Johansen til Berlinske Business.
Denne sag viser, at aktivistgrupperne kan få sin vilje, selvom det synes unfair. For at undgå et lignende pres fra aktivistgrupper i fremtiden kan virksomheder se sig nødsaget til at navigere efter et nyt etisk kompas
Ekspert i sociale medier Peter Svarre vurderer dog, at den bedste strategi for virksomheder, der udsættes for sådan et pres, er at være kynisk og stå fast, men han fastslår dog, at virksomheder også har forretningsmæssige konsekvenser at tage hensyn til.
- Når først skurken er etableret på de sociale medier, er det svært at vende stemningen, forklarer Peter Svarre.