Godhjertede virksomheder har ondt i økonomien

Hjertet ligger på det helt rigtige sted.

Socialøkonomiske virksomheder skal gavne samfundets bedste og bliver af Aarhus Kommune spået en rolle i beskæftigelsesindsatsen til at udvikle velfærdstilbud og til at skabe vækst i byen.

Men for nystartede socialøkonomiske iværksættere er det svært at skabe bæredygtige forrentninger, siger Signe Bloch-Krarup.

Hun er konsulent i Cabi, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats i Aarhus, og arbejder med at skabe netværk mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder.

»Socialøkonomiske iværksættere er som regel gode til den socialpædagogiske del. Men de bliver ofte udfordret, når de skal samarbejde med jobcentre, klare det administrative arbejde og sælge deres produkt,« siger hun.

De socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved enten at hjælpe udsatte ind på arbejdsmarkedet eller at støtte en samfundsgavnlig sag.

Overskud geninvesteres

Fælles for dem alle er, at alt overskud i forretningen skal geninvesteres i virksomheden eller doneres væk.

Virksomheden Fundamentet, som tilbyder konsulentydelser som f.eks. webdesign eller misbrugsbehandling til hjemløse, prøver at kombinere de to kendetegn.

Men stifter og daglig leder, Steffen Rasmussen, har svært ved at skabe et overskud. Han var nødt til at leve som hjemløs i et halvt år for at spare husleje, som så kunne bruges som startkapital, og i dag er det stadig svært for ham at finde et salgbart produkt, som f.eks. bladet Hus Forbi, ud over sine konsulentydelser.

»Der er bare færre penge i den her verden – både blandt brugere og kunder – og samtidig skal man beskæftige en svær gruppe mennesker,« siger han.

Iværksætteren er ikke længere hjemløs, men den primære indkomst kommer stadig fra donationer og samarbejdet med kommunen.

Stram forretning

Steffen Rasmussens historie er et velkendt eksempel, siger Signe Bloch-Krarup, men det er vigtigt, at virksomhederne kæmper for en bredere kundekreds.

»Det er usikkert at samle alle æg i en kurv og basere forretningsmodellen på kommunen som eneste kunde. Hvis kommunen skærer i beskæftigelsesindsatsen eller sætter bevillingerne til udsatte borgere ned, vil det gå ud over virksomheden,« siger hun.

Konsulenten forklarer, at det kan være en udfordring for nogle socialøkonomiske virksomheder at producere produkter i så stort et omfang, at de kan skabe vækst, fordi virksomhederne også har en social agenda, som kræver megen tid.

»Derfor er det særlig vigtigt, at de (socialøkonomiske iværksættere, red.) forstår, at det er okay at drive en stram forretning. Sådan ser stadigt flere heldigvis på det, og de oplever, at når der er ro på bagsmækken, er der plads til udvikling,« siger hun.

Men de økonomiske udfordringer betyder slet og ret, at alt for mange socialøkonomiske virksomheder falder fra hinanden.

Det mener Allan Petersen, direktør hos den succesfulde socialøkonomiske virksomhed Boas Specialister.

Derfor ser han både sociale og økonomiske fordele ved at give store virksomheder flere incitamenter til at tage et socialt ansvar frem for at fremelske flere små, socialøkonomiske virksomheder.

Bilka leverer varen

»Det er bedre at satse på, at Bilka ansætter flere udsatte mennesker, end at satse på mennesker, der ikke kan finde ud af at lave en forretning. Bilka leverer varen i forhold til at skabe sikre fleksjob og samtidig spytte i fælleskassen i form af skatter,« siger han.

Men de to virksomhedstyper er ikke modsætninger, men skal supplere hinanden, mener Signe Bloch-Krarup.

»Nogle mennesker har brug for en meget stille start på arbejdsmarkedet. Det kan de fleste almindelige virksomheder altså ikke tilbyde. Det er et langt sejt træk med de tungeste ledige, og det er her, de socialøkonomiske virksomheder klart har deres berettigelse,« siger Signe Bloch-Krarup.