Fortsæt til indhold
Erhverv

Hewlett-Packard planlægger at dele sig

Hewlett-Packard bekræfter, at selskabet planlægger at dele sig i to børsnoterede selskaber.

Ritzau Finans

Det fremgår af Bloomberg News.

Meldingen kommer efter rygter om opsplitningen i flere medier.

Hewlett-Packard Enterprise vil efter opdelingen stå for server-, netværks-, service- og softwareaktiviteter, mens computer- og printeraktiviteterne lægges over i selskabet HP Inc. Opsplitningen ventes gennemført ved udgangen af regnskabsåret 2014/2015, det vil sige med udgangen af oktober 2015, og ventes at kunne gennemføres, uden at selskabets nuværende aktionærer beskattes i forbindelse med transaktionen.

I meddelelsen fastholder Hewlett-Packard forventningerne til 2013/2014 om et resultat per aktie på 3,7-3,74 dollar. I 2015 ventes et resultat på 3,83 til 4,03 dollar.