Fortsæt til indhold
Erhverv

Siemens skal opsætte 20 møller i Aarhus-bugten

Det er producenten fra Brande, som er løbet med ordren til havvindmølleparken i bugten ved Aarhus.

Vestas har hovedkvarter i Aarhus, men det er konkurrenten fra Brande, der er løbet med ordren til havvindmølleparken Mejl Flak, som blandt andre energiselskabet Nrgi står bag.

På baggrund af et udbud er Siemens Wind Power blevet valgt som totalleverandør til projektet, der skal opføres i bugten syd for Aarhus.

”Det er glædeligt, at HÅB og Siemens nu iværksætter de afsluttende forhandlinger om levering af en vindmøllepark. Vores projekt giver gode mulighed for at gennemføre nye løsninger og nye samarbejder i en totalentreprise," siger Søren Egge Rasmussen, formand for Havvind Århus Bugt.