Fortsæt til indhold
Erhverv

Virksomheder taber på konkurskort

En række virksomheder står til mærkbare tab på et Mastercard udstedt af Lån & Spar Bank i samarbejde med LIC.

Ifølge dagbladet Børsen står en række danske virksomheder til at tabe penge på et Mastercard fra Lærernes Indkøbscentral (LIC).

LIC gik tidligere på året konkurs, hvilket jo i reglen betyder tab for kreditorer. Men en særlig konstruktion kommer bag på i hvert fald nogle af virksomhederne, skriver avisen. LIC havde et særligt Mastercard udstedt i samarbejde med Lån & Spar. Når kunderne brugte kortet i særlige butikker, fik de rabat.

Men butikkerne fik ikke pengene direkte fra kunderne. Betalingerne blev i stedet samlet hos LIC, som afregnede månedligt med butikkerne. Det betyder, at tilgodehavenderne nu ligger i konkursboet og ikke hos en bank - til stor ærgrelse for kreditorerne.

Lån & Spar afviser at kommentere historien over for Børsen af hensyn til kundeforholdet mellem LIC og Lån & Spar.