Alibaba skal leve op til egen retorik
En flyvende start på børsen lægger pres på den kinesiske e-handelsgigant Alibaba, der skal leve op til egne løfter.
Det skriver Financial Times.
Forud for fredagens børsdebut har Alibaba gennemført omkring 100 roadshows for at tiltrække investorer, og her har løfterne været mange. Grundlægger Jack Ma har forsøgt at overbevise skeptiske investorer om, at Alibaba tilbyder alle fordelene ved den kinesiske vækst uden de risici, der ofte følger med kinesiske selskaber.
Et af problemerne er blandt andet transparens, og Jack Ma håbede, at børsnoteringen ville hjælpe Alibaba med at blive mere transparent. I et brev til de ansatte beskriver Jack Ma ifølge sin ambition om, at Alibaba vil overleve i mindst 102 år.
- Vores økosystem er for komplekst - og for vigtigt - til, at vi kan være afhængige af en eller to grundlæggere eller direktører, uanset hvor dygtige de er. Vi må håndtere emner som bæredygtighed og efterfølgelse systematisk, skriver han Financial Times.
Da aktien steg mere end 30 pct. på første handelsdag ser det ud til, at missionen er lykkedes, og investorerne i hvert fald for en tid er overbevist, på trods af de risici, som Alibaba byder på.