Fortsæt til indhold
Erhverv

Dupont belejret af børsaktivist

Den amerikanske kemikaliegigant Dupont er ramt af uro i ejerkredsen, idet kapitalfonden Trian Fund har fået opbygget en ejerandel på 2,7 pct. med ejerskab af aktier for 1,6 mia. dollar.

Aktiefokus

Kapitalfonden presser på for at tvinge ledelsen til frasalg. Trian Fund er styret af børsaktivisten Nelson Peltz, som har en lang historien med opkøb af virksomhedsandele, og derefter påvirke ledelserne til at gennemføre tiltag såsom frasalg.

Dupont er interessant i et dansk perspektiv, idet Dupont i 2011 har opkøbt Danisco. Opkøbet af Danisco gjorde også Dupont til konkurrent til Novozymes.

Nelson Peltz vil mødes med andre storaktionærer i Dupont for at diskutere mulighederne for at lave hurtige gevinster.

Ifølge et åbent brev fra Trian Fund til Dupont, så destruerer den nuværende virksomhedsstruktur værdier på 1,6 mia. dollar, hvilket svarer til 9,2 mia. kr.

Den samlede markedsværdi af Dupont er på 346 mia. kr. Trian Fund vil presse på for, at alle Duponts aktionærer skal samles uden selskabets ledelse er til stede, og her vil Trian Fund diskutere mulighederne for strategisk tiltag.

Duponts opkøb af Danisco i 2011 var netop drevet af selskabets strategi om at bevæge sig mod aktiviteter med større indtjeningsmarginaler og gode vækstudsigter for at øge sin værdien over for aktionærerne. Danisco blev opkøbt for 36 mia. kr.

Dupont blev grundlagt i 1802, hvor aktiviteterne var krudtproduktion til den amerikanske hær, og siden hen har selskabet været banebrydende med udviklingen blandt andet nylon, og en stribe plast-produkter. Dupont har spredt sig over flere forskellige brancher med kemikalieproduktion, såsæds- og sprøjtemiddelsproduktion, men står det til børsaktivist Nelson Peltz står menuen nu på udsalg og strømligning.

Artiklens emner
Dupont