Danmark rammes af dårlig tysk stemning
Vi er følsomme, når der er økonomisk usikkerhed i Europa.
Danmark risikerer at blive hårdt ramt af økonomisk afmatning i Tyskland.
En afmatning kan meget vel være på vej, viser det såkaldte IFO-indeks, som måler stemningen i tysk erhvervsliv. Det er faldet til 106,3 fra 108 i juli. Og det er alvorligt - også for Danmark.
IFO-indekset har nemlig vist sig at være en meget præcis indikator for tysk økonomi. Offentliggørelsen af indekset kommer umiddelbart efter offentliggørelsen af andre nøgletal, der viser, at økonomien er gået i stå.
"Der er negativ vækst, og det virker voldsomt. Der er nærmest tale om recession i Tyskland," siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, til epn.dk.
"Det kan godt være med til at puste luften ud af dansk økonomi. Der er stigende grund til at bekymre sig for den nære økonomiske fremtid," lyder det fra cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.
Tyskland er Danmarks vigtigste samarbejdspartner og aftager 15 pct. af den samlede danske eksport. At landet i syd er hårdt ramt, skyldes flere ting.
- Usikkerheden i Ukraine påvirker tysk økonomi.
- Der har bredt sig en negativ psykologi omkring økonomien. Det skyldes, at der så længe har været minimal vækst.
- Udviklingen i IFO indikatoren er blot det seneste skud på stammen af økonomiske nøgletal, som understreger, at Europa atter befinder sig i store økonomiske problemer. Væksten forsvandt i 2. kvartal og meget tyder på, at 3. kvartal også udvikler sig markant svagere end ventet tidligere på året.
Rusland er en betydelig handelspartner for Tyskland og aftager godt 3 pct. af Tysklands eksport. Det gjorde i 2013 Rusland til Tysklands 11 vigtigste eksportmarked. Og udover, at tysk eksport til Rusland bliver ramt, kan det det usikre erhvervsklima også risikere at påvirke virksomhedernes investeringsbeslutninger.
Usikkerheden i Tyskland vil smitte af i Danmark, hvis den får lov til at fortsætte. Det er der ingen tvivl om, understreger Jacob Graven.
"Man kan sige, at vi bliver ramt af den anden bølge. Meget af det er psykologi. Der var ellers flere positive tegn bl.a. øget forbrug herhjemme. Men hvis der skabes ny uro, og folk begynder frygte for, om de kan beholde deres arbejde, så kan det betyde fornyet tilbageholdenhed."
Ifølge Jacob Graven er det værste ved fornyet uro, at vi risikerer deflation i Europa. Det er en periode med svag eller ingen vækst og faldende priser. Faren er efterhånden overhængende. Og det er langt fra sikkert, at den europæiske centralbank, ECB, kan gøre noget ved det.
"ECB er hele tiden på bagkant af situationen. Så skal et indgreb have effekt, skal ECB have forhammeren frem."
Samme holdning har Mikkel Høegh, der er cheføkonom for Tænketanken, Europa.
"ECB har langt hen ad vejen gjort, hvad den kunne. Der har været negative renter, og ingen er i tvivl om, at bankerne kan få smidt alle de penge efter sig, som de måtte have behov for."
Større investeringer i infrastruktur og måske grøn omstilling ville måske i højere grad kunne sætte gang i økonomien, mener han.
Der er nemlig grænser for, hvor stort råderum, ECB har i forhold til den amerikanske centralbank, FED.
"Man må sno sig. ECB kan ikke kopiere USA, der har været meget aggressiv. Men man kan være nødt til at lade sig inspirere. Amerikanerne har ganske enkelt trykket nogle penge og købt obligationer op. Den model finansierede bl.a. Vietnam-krigen."
Men europæisk økonomi er stadig præget af stærk indflydelse af den tyske filosofi. Og ifølge den gælder det om at undgå inflation næsten for enhver pris. Det virker i sig selv hæmmende for europæisk økonomi i øjeblikket.