Den nysgerrige togchef
Med Hr. Møller som forbillede har ordet rettidighed fulgt DSB-direktør Jesper Lok gennem karrieren. I torsdags kunne han fejre toårsjubilæum i chefstolen, og når 2014 lakker mod enden, vil han skifte fokus fra genopretning til at se på ombyggeri og nye digitale veje.
Som den femte mand ved roret på under to år var det en virksomhed i urolige vande, som Jesper Lok overtog i 2012, da han sagde ja til posten som adm. direktør i DSB. Opflasket i A.P. Møller - Mærsk-kulturen og med 25 års tro tjeneste i shippingkoncernen havde Jesper Lok aldrig selv troet, at han en dag skulle forlade skibe til fordel for toge.
»Jeg havde…