Børshaj: Jeg kunne have købt 840 Ferrarier
En dag i februar 2000 rundede Lars Tvedes formue en milliard. Men så brast it-boblen.
En dag under it-boblen i 2000 kunne Lars Tvede have omsat sine aktier til over 840 Ferrarier. Han var officielt milliardær. Det viste det lille program, som han havde lavet på sin computer. Kort tid efter faldt antallet af de fiktive røde sportsvogne brat, da markedet styrtede sammen.
I dag står der tre ægte af slagsen i garagen, mens Ferrari-indekset er sendt på pension.
Men skønt Lars Tvede - en 53-årig dansk storinvestor bosat med sin familie i luksus i smukke og diskrete omgivelser midt i den schweiziske natur - ved den lejlighed mistede flere hundrede mio. kr. på papiret, var familiens økonomi aldrig truet.
Han tror ikke på at sætte alt på ét bræt og investerer med egne ord aldrig mere i risikable investeringer, end han har råd til at tabe. Det og meget andet fortæller han om i sin nye selvbiografi, ”Børshaj”, som bliver præsenteret ved Dansk Aktiemesse senere i dag (torsdag).
I bogen fortæller han også, hvordan han har tjent - og tabt - formuer på investeringer og forretningseventyr gennem sin mangeårige karriere som finansmand og iværksætter.
Overmod er farligt
Talrige storinvestorer og iværksættere er knækket sammen økonomisk under den seneste og tidligere kriser. Lars Tvede tøver lidt, når han bliver bedt forklare, hvad der adskiller ham fra alle de andre, men siger så:
»Når man har klaret sig utrolig godt i en branche, er det ofte, fordi, at man har arbejdet med det i årevis og er blevet stormester. Når man så investerer i et andet område, glemmer man, hvor hårdt man arbejdede i begyndelsen og tror, at man også kan alt det andet. Det kan du måske også, men du skal arbejde lige så hårdt med det,« siger Lars Tvede.
Han kalder det hybris - altså overmod, når ellers dygtige iværksættere sjusker med forarbejdet til investeringer eller bare overlader det til banken.
Selv tager han aldrig imod investeringsforslag fra banken, og han kunne ikke drømme om at foretage en investering uden at have fuldstændig styr på den.
Forbereder sig grundigt
»Jeg er en nørd, og jeg kan godt lide at sætte mig ind i ting. Jeg ville aldrig gå ind på et område som investor uden at have sat mig ind i det først, og jeg læser mange analyser og statistikker hver dag. Det er meget vigtigere for en investor end at læse aviser.«
Trods de mange timers forberedelse slipper storinvestoren ikke for tab. Nok gik han ud af aktiemarkedet inden finanskrisen forrige år. Men i februar 2008 troede han, at det værste var overstået og købte solidt op i aktier. Det fortrød han, da markedet brød sammen igen, efter at det begyndte at komme frem, hvor pressede bankerne var.
Så det ikke komme
»Jeg havde ikke set det komme. Du sidder som en edderkop i dine investeringer og mærker alle signalerne fra dine føletråde, men i dette tilfælde var der ingen af mine tråde, der fangede informationen. Jeg endte med at sælge ud med store tab, for det var ikke et tidspunkt at være investeret på,« siger han.
Han advarer mod at blive bange for tab - både som iværksætter og som investor. Ærgrelsen over tabte penge må skydes om i baghovedet, så man kan fokuserer på, hvad der er det rigtige at gøre nu.
»Hvis man indkasserer nogle kæmpetab på markedet, må man sige, hvis jeg ikke havde investeret, hvad ville jeg så gøre nu. Og i de fleste tilfælde, hvor markederne er faldet, er det objektivt rigtigt at investere i dem. Så er man allerede investeret, er det objektivt set det rigtigste at holde fast. På andre tidspunkter - som under finanskrisen - er det klogest at tage tabene og se at få solgt ud.«
Historien rummer den detalje, at Lars Tvede via investeringsfonde købte stort op af virksomhedsobligationer under krisen. Han holdt sig til obligationer, der pludselig blev junkbonds, fordi virksomhedernes rating faldt, skønt de tjente gode penge.
Den forretning dækkede en bid af tabet på aktier.
Og ja, han har foretaget investeringer, som han virkelig ærgrer sig over.
»Jeg har investeret i nogle smallcapfirmaer, hvor det så ud som om man kunne få sine penge 10 gange tilbage. I stedet tabte jeg 80-90 pct. af pengene. Det var sådan set fair nok, men jeg havde investeret for store beløb. Jeg har som mange andre sådan en trang til at blive ekstremt rig på ingen tid - så gearer man for meget, bliver for nervøs og sælger for let. Jeg har lært, at de penge, som jeg sætter i den type investeringer, ikke skal være flere end, at det er ok at tabe dem.«
Højtflyvende børskomet
Som ung børskomet i 1980'erne arbejdede Lars Tvede i nogle af periodens højtflyvende selskaber, der senere landede tungt. Blandt andet var han en tur fordi MSC-Gruppen, der solgte investeringsprojekter for tårnhøje gebyrer. Han var også ansat for Klaus Riskær i flere omgange, senest som direktør i Lannung Bank.
Lars Tvede har flere gange om sin tid hos Klaus Riskær sagt, at han ikke så nogen gøre noget ulovligt.
Har ondt af Klaus Riskær
Men kunne det også være gået galt for ham i de perioder, at han som iværksætter var med til at banke en virksomhed op fra ingenting til enorm værdi på kort tid?
Det afviser han kontant.
»Først og fremmest har jeg ondt af Klaus Riskær. Han har gjort noget forkert, og har man det, må man tage balladen. Men det er synd, for han har enorme evner og er en af de mest fænomenale iværksættere, men han har kompliceret det for sig selv.«
Lars Tvede understreger, at det er o.k. at gå ned med både to og tre firmaer som developer, uden at forretningsverdenen vender ryggen til.
Men hvis nogen er uærlige, holder alle afstand, fordi det ellers kan gå ud over deres forretningsmuligheder også. Uhæderlighed smitter af.
»Jeg opererer i en klike af folk, der hele tiden etablerer virksomheder. Nogle af dem stiller sig i spidsen, lægger de første penge på bordet og registrerer firmaet, og så er der nogle andre, der kommer med nærmest som nogle ”guns for hire”. Efterhånden ved man, hvad de forskellige kan, så de samme mennesker bevæger sig rundt og starter den ene virksomhed efter den anden. Sådan er iværksættermiljøet, og så længe du er hæderlig og yder et godt stykke arbejde, er du med. Hvis du har været uhæderlig, er du ude - og du kommer ikke ind igen, for folk kan ikke være associeret med en, der har gjort noget ulovligt. Hvis man omgås med en, der er uhæderlig, bliver man selv anset for at være det,« siger Lars Tvede.
Bruger detektiver og computere
Han forklarer, at de store internationale banker bruger både detektiver og computeranalyser for at finde ud af, om potentielle kunder har været for tæt på noget ulovligt.
»De er meget grundige, og hvis først du eller en fra teamet har haft fingrene i kassen, bliver der lukket af. Og de døre åbner aldrig igen.«
Storspekulanten mener, at der er størst glæder - og bekymringer - ved at være iværksætter. Han var med til at gå ned med The Fantastic Corporation i 2000 kort efter selskabets børsnotering og har både før og efter været med til at etablere virksomheder med skiftende succes.
Lige nu håber han på sit nyeste selskab, CarryQuote, der leverer finansinformation til bl.a. mobiltelefoner, og som netop har indgået en international samarbejdsaftale med mediegiganten CNBC.
»I dag arbejder jeg mindre. Jeg læser mine mange siders analyser hver dag, men jeg printer dem ud og smider mig på sofaen eller et skibsdæk imens, og bagefter løber jeg på ski eller løber en tur, mens tingene falder på plads i mit hoved. Men jeg holder aldrig helt op med at arbejde,« gætter Lars Tvede.
Arbejde er lykken
Han mener, at arbejde er de lykkeligste stunder i livet, for mange af os.
»Altså jeg er ikke enig med dem, der siger, at penge ikke betyder noget. Jeg elsker penge, men jeg har prøvet ikke at arbejde, og efter nogle måneder var jeg ved at blive vanvittig. Selvfølgelig er der nogle, der arver penge og gør noget godt med dem, men der er flere, som benytter rigdommen til at lave ingenting uden at være specielt lykkelige af den grund. Derfor skal arven til mine børn helst være glæden ved at forfølge en passion i livet.«
Selv har han også passioner. Han ville aldrig købe en statsobligation, for han synes ikke staterne skal forgælde sig. I stedet sætter han penge i private firmaer, fordi de skaber dynamikken og fremdriften i samfundet.
Og så bliver der også plads til de private passioner. Vinsamlingen, yachten, skichaleten og sportsvognene. De tre Bugattier er ganske vist ren investering, for de står i garagen og stiger i værdi. Men de tre Ferrarier er bare for sjov. (eksternt link)
LINK: Lars Tvedes nye bog "Børshaj" er udkommet (eksternt link)