Fortsæt til indhold
Erhverv

Lindø sendte 2000 hjem

Henved 2000 timelønnede medarbejdere på Lindøværftet i Odense blev i går morges sendt på dagpenge på ubestemt tid som følge af, at orkanen fredag aften væltede værftets store portalkran. Dermed må de klare sig julen over for mindre end halvdelen af den løn, de normalt ville have fået udbetalt.

Af NIELS HØJLAND

Allerede i weekenden blev det totale havari af den store kran taget i øjesyn af en synligt rystet skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Ødelæggelserne på værftet løber op i et beløb på noget over 200 mio. kroner. Dertil kommer yderligere udgifter og ekstra omkostninger ved produktionsstoppet, der ventes at blive på minimum fem til seks uger.

Produktionen stoppet