Brintrør rykker tættere på: Politikere frygter en milliardlussing til danskerne
Første skridt mod byggeriet af et 133 km langt brintrør fra Esbjerg til Tyskland er i hus. For kritikere er det første skridt mod en milliardlussing til danske skatteydere.
Fristen udløber først den 1. december, men allerede nu har brintproducenter reserveret plads i det kommende brintrør fra Esbjerg til den dansk-tyske grænse svarende til godt 0,5 GW.
Dermed indfrier brintindustrien et politisk krav for byggeriet af det 133 km lange brintrør, der ventes at koste 7,4 mia. kr. at opføre.
Mens brintindustrien jubler, kalder Liberal Alliances klima- og energiordfører, Steffen W. Frølund, udviklingen superærgerlig.