Lige nu er fokus på dyr olie og gas – næste skridt er dyrere varer
Danskerne har varme i radiatorerne, el i stikkontakten og der mangler hverken diesel eller benzin. Men så stopper de gode nyheder også.
Opskruede elpriser, en voksende varmeregning og galopperende brændstofpriser. Det er nogle af udfordringerne, som energikrisen har sendt i retning af danskerne.
Men nu slår en ministeriel orientering af Folketinget fast, at prispresset vil brede sig fra energiregningerne til danskernes indkøbsseddel.