Fortsæt til indhold
Erhverv

Trump vil på råstofeventyr i Grønland. Han overser bare en enkelt ting

Præsident Trump har ret, når han fortæller om store mængder råstoffer i den grønlandske undergrund. Men det er kun en del af sandheden.

Onsdag morgen dansk tid kom USA’s præsident, Donald Trump, med en ny opsigtsvækkende melding på Truth Social.

»Massiv efterforskning efter olie, gas og mineraler er ved at blive sat i gang i vores nye og smukke Grønland!« stod der.

Dog er der et stort »men«, siger Anne Merrild.

Hun er ikke hvem som helst. Anne Merrild er leder på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet og tidligere leder for det grønlandske forskningscenter for Arktisk Olie & Gas. Og ifølge hende, overser den amerikanske præsident en væsentlig detalje.