Fortsæt til indhold
Erhverv

Venstre vil have garantier til boligejere – ellers hænger ministerens redningsplan i en tynd tråd

De seneste fejl i ejendomsvurderinger får Venstre på nye tanker. Giver det mening at blive i et giftigt forhold?

I Venstre har man nu sat sig ned om bordet. Set hinanden ret alvorligt i øjnene.

Afstemt med toppen og hinanden.

Ét af de vigtigste politiske forlig de seneste årtier er nu faretruende tæt på at falde fra hinanden. Tålmodigheden med ejendomsskatten og fejlagtige ejendomsvurderinger er brugt op.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidts (M) plan om at redde ejendomsvurderingerne med rigtige mennesker hænger i en tynd tråd. Han har efterlyst, at boligejerne kan få en »second opinion« af en ejendomsmægler eller vurderingsmand, men hvis Venstre skal være med, skal det komme med garantier til boligejerne.

I kulissen barsler partiet nu med et opgør med et vurderingssystem, der beskrives som en voldelig partner, der bliver ved med at drikke og slå.