Fortsæt til indhold
Erhverv

Nye tal sår tvivl om omlægning for milliarder: »Vi er ikke så langt, som vi tror«

Det er den mest populære vej til at nedbringe kvælstoffet for at redde danske fjorde. Ny analyse sætter spørgsmålstegn ved effekten.

Mathias Føns fra Ødsted lidt uden for Vejle var hurtig til at tilbyde kommunen, at dele af hans marker kunne indgå i et såkaldt vådområde.

Det var jo en del af den grønne trepart, og han ville gerne bidrage til mere sammenhængende natur og til, at livet kom tilbage i Vejle Fjord.

Men fiskene i fjorden får muligvis svært ved at mærke, at landmanden omlægger sine marker.

Vådområder står til at levere halvdelen af den kvælstofreduktion, myndighederne forventer gennem jordomlægning i den grønne trepart. Men effekten er »kraftigt overvurderet,« lyder det nu fra en af dem, der har kigget nærmere på projekterne.