»Det er jo den bibel, vi har at styre efter«: Han tager sig til hovedet over pensionskæmpernes valg

Thomas Meinert Larsen har brugt de sidste mange uger på at rode rundt i alverdens tekniske dokumenter for at rette spotlyset på en udvalgt håndfuld af produkter hos landets pensionskæmper.

Han vil vide, om man kan stole på, at man rent faktisk hjælper med at bekæmpe klimakrisen, hvis man som over 100.000 andre danskere har valgt at skyde penge i selskabernes bæredygtige opsparingsprodukter.

Der kan ikke drages nogen klar konklusion. Men særligt én ting får ham til at tage sig til hovedet. Han kan nemlig ikke forstå, hvorfor flere selskaber ignorerer den mest omfattende og troværdige rettesnor for, hvilke selskaber der understøtter den grønne omstilling.

»Det er jo den bibel, vi har at styre efter inden for grøn omstilling i EU,« siger Thomas Meinert Larsen, der repræsenterer klimafokuserede pensionskunder i organisationen Ansvarlig Fremtid.

Det er den såkaldte grønne taxonomi, han taler om. Et værktøj, som har været adskillige år undervejs, og som forsøger at sætte klimatroværdighed på formel.

»Når vi nu ikke kan få en global CO₂-afgift, så har EU valgt at lave det her værktøj for at opnå troværdighed til de grønne investeringer. Det bliver vi nødt til at bruge,« siger Thomas Meinert Larsen.

Taxonomien virker på den måde, at virksomheder vurderes i forhold til, hvor stor en del af deres forretning, der bidrager til den grønne omstilling.

Det kan investorer bruge, når de skyder penge i selskaber.

Hvis det er Vestas, er ca. 99 pct. af omsætningen i overensstemmelse med taxonomien, fordi selskabet udelukkende producerer løsninger, som gavner klimaet. For Mærsk er tallet under 10 pct., fordi rederiets satsning på grønnere skibsfart kun udgør en mindre del af de samlede aktiviteter.

Hos pensionskæmperne AP Pension og Velliv er det dog ikke et værktøj, man styrer efter, når man sammensætter de bæredygtige investeringsprodukter.

Og det slår igennem i Thomas Meinert Larsens kortlægning.

I AP Pension hedder det bæredygtige produkt Omtanke. Her er kun 1,2 pct. af den samlede portefølje investeret i aktiviteter, der er i overensstemmelse med taxonomien. I Vellivs investeringsprodukt Aftryk er tallet 1,7 pct.

»Det er et problem, hvis man vil overbevise kunderne om, at man oprigtigt ønsker at bakke op om den grønne omstilling og klimakampen,« siger Thomas Meinert Larsen.

Sådan ser de to selskaber dog ikke på det.

»Det er kun de europæiske selskaber, der skal opgøre det. Og så er det også et regulatorisk værktøj, der ikke har nået at modne sig særlig meget endnu. Derfor har vi valgt, at vi ikke vil bruge det som målestok,« siger Ulla Bendiktson, der er chef for bæredygtige investeringer.

Det er trods alt et stort lovgivningsapparat, der er sat op for at vurdere, hvor stor en del af selskabernes aktiviteter, der er klimavenlige. Er det ikke nærmest det mest uvildige og solide grundlag, som I kan styre efter?

»Jo, men hvis vi har mange amerikanske selskaber i porteføljen, så oplyser de jo ikke noget i forhold til taxonomien. Derfor er det meget et spørgsmål om, hvilken investeringssammensætning, man har,« siger hun.

Hos AP Pension har man i stedet valgt at bruge et andet styringsværktøj fra EU. Det drejer sig om den såkaldte disclosureforordning, der er en lidt ældre måde at opgøre bæredygtighed på.

»Hvor nogle af vores peers (konkurrenter, red.) har valgt at fokusere på graden af taksonomi-alignment for deres pensionsprodukter, har vi bygget AP Omtanke op omkring definitionen af en bæredygtig investering i EU’s disclosureforordning,« siger AP’s bæredygtighedschef Anna Maria Fibla Møller i en mail til Finans.

Desuden bruger pensionsselskabet også FN’s 17 verdensmål til at udplukke bæredygtige investeringer, der I AP’s tilfælde defineres meget bredere end grøn omstilling.

Forklaringerne preller af på Thomas Meinert Larsen.

Selv om det ikke er en global ordning, er den stadig relevant for udpegningen af de europæiske selskaber, argumenterer han. Og så ser han disclosureforordningen som en langt svagere rettesnor.

»Man er jo netop blevet klogere, fordi man har indset, at de tidligere værktøjer ikke var stærke nok til at guide investeringerne i retning af den grønne omstilling. Derfor har man én gang for alle lavet en bibel for, hvad der er ægte grønt og bæredygtigt. Derfor er det trist, at flere af de danske pensionsselskaber endnu ikke har valgt at følge den,« siger han.

Mere opløftet bliver han, når han ser på PFA og Nordea Pension, hvor henholdsvis 13 pct. og 12,6 pct. af deres bæredygtige fonde er i overensstemmelse med taxonomien.

»Vi mener, at dette er et rimeligt niveau i det nuværende marked, og vi bruger tallet sammen med andre nøgletal som konkrete omstillingsplaner og klimamål til at bestemme en virksomheds bidrag til omstillingen,« siger Ann Frank Andresen, investeringsdirektør i Nordea Pension.

Hos PFA er taxonomien en af tre parametre, som selskabet bruger til at udpege investeringer til det bæredygtige investeringstilbud Klima Plus.

»Vi vil gerne læne os op ad eksterne kilder, når vi udvælger selskaberne, og en af dem er EU’s taxonomi,« siger Rasmus Bessing, der er direktør for ansvarlige investeringer og produkter i PFA.

Når man måler på klimabelastningen, lægger PFA Klima Plus afstand til de konkurrerende produkter med det klart laveste CO2-aftryk.

Men ifølge Rasmus Bessing er det ikke nok at fokusere på selskaber med lav CO₂-udledning. Man skal også have fat i de store udledere, som leverer de vigtige løsninger til den grønne omstilling.

»Med taxonomien kan man være sikker på, at man har investeret i virksomheder, der sælger nogle produkter eller services, som helt konkret er med til at lave en grøn omstilling.«

13 pct. af fondens investeringer er i overensstemmelse med taxonomien. Er det godt?

»Det tror jeg ikke, at man får, hvis ikke man har det som en bevidst målsætning. Men jeg kunne da godt tænke mig, at det bliver højere,« siger Rasmus Bessing.