»Det er spundet lidt ud af kontrol«: Energinet-topchef stiller sig frem efter 15 måneder

I årevis drev han en statsejet milliardforretning, som de færreste gad interessere sig for.

Men i de seneste 15 måneder har adm. direktør Thomas Egebo og elnet-kæmpen Energinet indtaget hovedrollen i det, der er blevet udråbt som en skandale af galaktiske dimensioner for dansk erhvervsliv og den grønne omstilling.

»Jeg synes faktisk, at det er spundet lidt ud af kontrol,« siger Thomas Egebo, da Finans møder ham til et eksklusivt interview.

Det er første gang, Thomas Egebo stiller op til et større interview, siden problemerne i Energinet blev kendt af offentligheden i marts 2025.

Hidtil har kommunikationen i medierne været overladt til underdirektører med dybere teknisk indsigt. Men nu har topchefen indvilget i at give sit syn på Energinets kvaler, der bl.a. har udløst to samråd i Folketinget, en vaklende ministertaburet og massiv kritik fra Rigsrevisionen.

»Det har selvfølgelig været intenst. Det har også været en udfordring, og det her er jo et meget komplekst problem. Måske har vi været for dårlige til at sige, hvor svært det er,« siger Thomas Egebo.

Topchefen og Energinets ca. 2.500 medarbejdere skal som deres primære opgave sørge for at drive og udbygge Danmarks overordnede elnet - det såkaldte transmissionsnet - så det understøtter den grønne omstilling. Det står i loven.

Men den opgave har Energinet langt fra løst.

Først blev udbygningen af elnettet ramt af massive forsinkelser. Siden har det vist sig, at elnettet er ved at løbe tør for kapacitet.

Det betyder ifølge Finans’ kilder, at hundredevis af virksomheder har fået afslag på at blive tilkoblet elnettet. De kan ikke få strøm til at bygge nye fabrikker eller elektrificere deres produktion. Dermed er de reelt stavnsbundet til den importerede olie og gas, der over de seneste måneder har sendt store dele af verden ud i en energikrise.

Thomas Egebo lægger ikke skjul på, at situationen er utilfredsstillende. Men han oplever, at Energinet bliver bedømt på at kunne forudse, hvordan efterspørgslen udvikler sig mange år frem.

»Og det er nok ikke særlig realistisk,« siger Thomas Egebo.

»Når jeg kigger tilbage, var der nogle signaler, som vi måske skulle have taget ned noget hurtigere. Vi skulle måske hurtigere have bragt os selv frem til en erkendelse af, at der var sket et fundamentalt skifte. Og vi kunne måske hurtigere have fået nogle løsninger på banen,« siger han.

Sagen om Energinet begyndte for 15 måneder siden, da selskabet meldte ud, at man var ramt af massive forsinkelser med udbygningen af elnettet.

Det endte i et politisk stormvejr, hvor daværende klimaminister Lars Aagaard (M) var tæt på at blive væltet efter beskyldninger om, at han bevidst havde dækket over forsinkelserne.

Energinet slap i første omgang for den helt store kritik. Den kom til gengæld nogle måneder senere, da Finans begyndte at grave i, hvordan forsinkelserne var taget til over flere år.

Thomas Egebo og den øvrige ledelse blev beskyldt for ledelsessvigt i udstrakt grad. En kritik, der i april i år blev underbygget i en rapport fra Rigsrevisionen.

»Den kritik tager vi til efterretning. Og i det hele taget vil jeg jo sige, at vi er kede af og ærgerlige over, at vi ikke kunne holde, hvad vi havde lovet (i forhold til udbygningen af elnettet, red.),« siger Thomas Egebo.

Han taler roligt og afdæmpet, mens han forklarer, hvordan han som topchef forsøgte at håndtere forsinkelserne, der på et tidspunkt havde ramt fire ud af fem elnetprojekter.

For ham handlede det om at vise medarbejderne en vej frem. Han strammede op på projektstyringen, ændrede indkøbsstrategien og arbejdede med at få reduceret myndighedernes sagsbehandlingstid, der på et tidspunkt var seksdoblet.

Og noget tyder på, at indsatsen langt om længe bærer frugt. I hvert fald har Energinet i årets første kvartal oplevet, at tidsplanen er blevet fremrykket for 13 projekter, men syv er blevet yderligere forsinket.

»Det er første gang i lang tid, at der er flere fremrykninger end udskydelser. Det tilskriver vi i høj grad de forbedringer, vi har set i forhold til miljøgodkendelser,« siger han.

Det hjælper dog kun marginalt ved den problemstilling, der har åbenbaret sig over de seneste måneder.

Den manglende kapacitet betyder nemlig, at store forbrugere kan komme til at vente 5-10 år med at få plads i elnettet. Og tidligst til efteråret kan de første større virksomheder overhovedet få svar på, om de er købt eller solgt.

Hvordan ser du situationen for elnettet?

»Det er en alvorlig situation, og jeg er ked af, at vi ikke bare kan sige, at alle kan blive tilsluttet her og nu,« siger Thomas Egebo og forklarer, at situationen godt kan lyde mere dramatisk, end den er.

»Man har jo aldrig kunnet få svar sådan lige dagen efter, man kom med et meget stort projekt. Og hvis man så kommer med et projekt, der har et forbrug på størrelse med Holstebro, Aalborg eller København, så kan det godt være, at man skal vente, til vi får lavet nogle udbygninger. Det var der også nogen, der fik at vide tidligere,« siger Thomas Egebo.

Det helt afgørende skifte er ifølge Thomas Egebo, at der over de seneste år er væltet ind med ansøgninger fra bl.a. datacentre, batteriparker og grønne brændstofprojekter, der skal bruge historisk meget kapacitet. Energinet har ansøgninger, der svarer til otte gange det nuværende maksimale forbrug.

Man er derfor nødt til at se i øjnene, at der er sket et strukturelt skifte, mener Thomas Egebo.

Regeringen har allerede varslet, at der skal lægges en langsigtet elnetstrategi, der skal håndtere den nye situation. Og onsdag aften indkaldte Samira Nawa Folketingets partier til drøftelser om en akutpakke, der bl.a. skal skubbe datacentrene bagerst i køen.

I får det til at lyde som, at problemet er opstået, fordi der er datacentre og batteripakker, som gerne vil på elnettet. Men der er jo rigtig mange helt almindelige virksomheder, som må vente i ubestemt tid. Hvorfor har I ikke plads til dem?

»Det er jo fordi, at vi arbejder efter regler, der siger, at alle, der melder sig, kan blive sluttet til,« siger Thomas Egebo.

Hvorfor er det først nu, at I finder ud af, at der er så lidt ledig plads?

»Det er jo en bevægelse, hvor vi i 2024 begynder at se, at der kommer mange kunder. Det accelererer så igennem 2025, og i efteråret begynder vi at snakke med netselskaberne (der driver de lokale elnet, red.) om, at det begynder at se vanskeligt ud.«

Hvorfor kommer det som en meget stor overraskelse for jer, at vi skal elektrificere? Vi har jo et mål om at blive CO₂-neutrale i 2050?

»Hvis du sammenligner det, der er sket, med alle officielle prognoser, som vi planlægger efter, så er efterspørgslen gået amok.«

Hvornår bliver du selv klar over, at I har tæt på udsolgt?

»Det bliver vi jo i stigende grad klar over i løbet af efteråret.«

Har I manglet overblik?

»Vi har i Energinet nok ikke haft overblik over, hvad der foregik på tværs af de lokale elnetselskaber (som er koblet op på Energinets transmissionsnet, red.). Og her er der jo også sket en rivende udvikling,« siger Thomas Egebo.

Da Energinet i marts havde en kø af ansøgninger om nettilslutninger på 34 gigawatt (GW), havde netselskaberne ansøgninger liggende på yderligere 24 GW.

Thomas Egebo forklarer, at det ikke historisk har indgået i et samlet kapacitetsoverblik, fordi man tidligere har haft rigelig med plads i systemet.

»Men når man så går imod et system, hvor der mangler transmissionskapacitet, så er vi nødt til at samarbejde meget mere med netselskaberne om de lidt større kunder,« siger Thomas Egebo.

I branchen har det vakt undren, at den erkendelse først er sket for nylig. Bl.a. sagde den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) for nylig, at han meget gerne ville have haft den indsigt langt tidligere i forløbet.

Til det siger Thomas Egebo:

»Jeg ville også gerne selv have gjort erkendelsen noget før.«

Nu skal Energinet-direktøren fremover arbejde sammen med den nye klima-, energi- og forsyningsminister, Samira Nawa (R), der var blandt de hårde kritikere af Energinets forsinkelser under de to samråd sidste år.

En af hendes første opgaver bliver at udpege en ny bestyrelsesformand for Energinet, der skal erstatte den udskældte Mogens Lykketoft på posten.

Får det en betydning, at du får en ny minister og en ny bestyrelsesformand?

»Jeg tænker, at betydningen i høj grad er udtrykt i regeringsgrundlaget, som jeg synes rummer nogle rigtig gode perspektiver,« siger Thomas Egebo, der har stået i spidsen for Energinet siden 2018.

Han siger flere gange, at han er ked af, at den begrænsede kapacitet skaber usikkerhed hos mange danske virksomheder, der gerne vil udvide eller vækste. Og han understreger, at Energinet har sikret, at der er plads til, at husstande og mindre virksomheder løbende kan øge elforbruget.

Det næste skridt skal ifølge den 64-årige topchef være at zoome ind på elnettets uudnyttede potentiale. For selv om kapaciteten er brugt op i forhold til spidsbelastningen, er der mange timer i døgnet, hvor der er masser af ledig kapacitet.

»Vi har et elnet, som koster rigtig mange penge at udbygge. Hvis vi så kan vride mere ud af det, vi allerede har, så er det jo godt for samfundet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi bliver verdensmestre i det i Danmark,« siger Thomas Egebo.

Derudover er det hans vision, at Energinet skal blive langt hurtigere til at bygge elnet. Og så understreger han, at man skal fastholde sin nuværende førerposition inden for forsyningssikkerhed.

»Det er da sindssygt spændende at arbejde med. Og det er jo også noget af det, der holder modet oppe hos os. Vi synes jo, at vi arbejder med noget, der ultimativt er meget meningsfuldt. Der er bare nogle gange lidt unuancerede debatter om tingene,« siger Thomas Egebo.

Kritikken tager han med oprejst pande. I hvert fald så længe, den er rettet mod ham selv.

»Der står nok skrevet med usynligt blæk i min kontrakt, at jeg skal kunne tåle noget kritik. Men jeg har det ikke godt med, når det går ud over medarbejderne, og de får en uretfærdig behandling,« siger han.

Men altså, I skal jo bidrage med et elnet, som understøtter den grønne omstilling. Det står i loven. Nu siger Rigsrevisionen, Klimarådet og andre, at I faktisk er blevet en bremseklods for den grønne omstilling. Gør det ikke lidt ondt på dig?

»Jo, det gør det, og derfor skal vi bruge vores begrænsede ressourcer optimalt,« siger Thomas Egebo.