Telekæmpe skal i retten: Anklages for at give bredbåndskunder kunstigt lave priser
TDC Brands-selskaber bruger ufine prismetoder i en grad, så Fastspeed ikke ser anden udvej end at slæbe telekæmpen i retten. TDC Brands afviser alle anklager.
Der er udbrudt åben krig om danskernes bredbåndsforbindelser.
Telekæmpen TDC Brands, der bl.a. ejer YouSee og bredbåndsudbyderen Hiper, sælger helt bevidst bredbånd til danskerne til under kostpris.
Sådan lyder det i en stævning til Sø- og Handelsretten, som telekæmpen – der er en del af TDC-familien – modtog før påske.