Eftertragtet familie søger nu asyl: »Hvordan er vi endt her?«
Masoomeh Nezhadi arbejder som sosu-hjælper. Det samme gør hendes mand. Nu er familien endt med at søge asyl, selv om regeringen siger, vi mangler arbejdskraft som dem.
Lige nu sidder Masoomeh Nezhadi i familiens hjem i Brøndby og venter.
Hun må ikke arbejde, selv om hun har en fuldtidsstilling som sosu-hjælper. Hendes mand er i præcis samme situation.
Egentlig må de ikke længere være i landet, for familien skulle udrejse fra Danmark tidligere på ugen. Nu har de søgt asyl.
»Hvordan er vi endt her?«