Fortsæt til indhold
Erhverv

Centralt væksttal undrer eksperter: »Det bliver meget, meget svært at nå«

Mens regeringen forudser en markant fremgang i statens, regionernes og kommunernes forbrug i år, viser Danmarks Statistik umiddelbart et andet billede. Det undrer både cheføkonomer og DI. Finansministeriet forklarer, at dets skøn er ekstraordinært usikkert.

Gør man status for dansk økonomi, plejer regeringens temperaturmåling i december at være et solidt udgangspunkt.

Men når landets førende økonomer kigger på de datakilder, som de studerer og analyserer hver eneste dag, er der stadig et helt centralt tal i regeringens seneste prognose, som giver anledning til stor debat.

»Vi kan ikke rigtig gøre andet end at lytte til, hvad de fortæller os, men i øjeblikket fortæller de os meget forskellige ting, så hvad er egentlig det rigtige billede?« spørger Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, retorisk.

Danmarks Statistik og regeringen står nemlig meget langt væk fra hinanden, når det kommer til det offentlige forbrug. Et tal, der godt og vel udgør en fjerdedel af landets samlede økonomi.

I julemåneden er budgetterne og tidsplanerne ellers så langt henne, at spåkuglen efterhånden ikke behøves længere. Og det er begrænset, hvor mange uforudsigelige krumspring verden kan nå at tage.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans.