Dansk værft hjælper Putins gasflåde. Og nu er det blevet medlem af det danske virksomhedsberedskab
Erhvervslivets organisation for Danmarks beredskab har fået et medlem, der samtidig hjælper skibe med russisk gas. Det svarer til, at et olieselskab blev medlem af Greenpeace, siger en beredskabsekspert.
Denne historie handler om gas fra det iskolde Sibirien. Om samfundssind, sikkerhed og samvittighed.
Populært sagt kan man stille det sådan her op:
En klub for erhvervslivets good guys har optaget et medlem, som er en bad boy i manges øjne.