Landstræner med opråb til erhvervslivets ledere: »Min egen generation er vokset op med kæft, trit og retning, og det fungerer bare ikke længere«
Håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen har haft succes som få i dansk sportshistorie. Men for at fortsætte sin vindende formular har han over tid formildet sin ledelsesstil, og derfor har han nu ét råd til ledere i en presset, dansk milliardindustri. Et råd, han selv kan mærke på stemmebåndet.
Nikolaj Jacobsen ved, hvordan man vinder. Og hvordan man bliver ved med det.
En hurtig opsummering:
Som spiller; tre danske mesterskaber og tre tyske af slagsen.
Som klubtræner; to tyske mesterskaber og et enkelt dansk.
Og selvfølgelig som landstræner for Danmark; forsvarende olympisk mester og firdobbelt forsvarende verdensmester – foruden både OL og EM sølv.
Succes i lange håndboldbaner.
Men nu træder han uden for de haller, han kender så godt, for at komme med ét råd til lederne i en dansk milliardindustri: