De amerikanske baser i Grønland har været en guldgrube for danske virksomheder
I mere end 30 år tjente danske entreprenører styrtende med penge ved at arbejde på USA's militærbaser i Grønland. Og det var den danske stat, der gjorde det muligt. Sagen vækker forargelse i Grønland.
Den danske stat hjalp under Den Kolde Krig en gruppe danske entreprenører med at bygge en milliardforretning på USA’s militærbaser i Grønland – uden at grønlænderne fik del i gevinsterne.
Hemmeligstemplede dokumenter fra Rigsarkivet viser, hvordan det danske embedsværk pressede favorable kontrakter hjem til entreprenørerne, som udførte opgaver for det amerikanske militær i Grønland.
Og interne regnskaber fra de involverede virksomheder viser, at der var tale om en enormt lukrativ forretning over en lang årrække med en samlet fortjeneste, der i nutidskroner løber op i et væsentligt milliardbeløb.
Historien vækker forargelse hos Múte B. Egede, finansminister i Grønland og formand for det socialistiske regeringsparti Inuit Ataqatigiit (IA).
Han mener, at sagen bør give anledning til, at man endegyldigt gør op med fortællingen om Danmark som »den gode kolonisator«, der ikke har udnyttet Grønland til egen vinding.
»Hele den påstand om, at Grønland bare er en udgift, og at Danmark aldrig har tjent penge på Grønland, den kan man lige så godt lægge i graven,« siger Múte B. Egede.
Også i Statsministeriet vækker de nye oplysninger opsigt.
»Det er en vigtig debat, der rejses,« udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.
»Jeg tror grundlæggende på, at vi skal turde kigge tilbage på Danmark og Grønlands fælles historie – åbent og kritisk – fordi det er forudsætningen for, at vi sammen kan udvikle vores fællesskab nu og i fremtiden. Det gælder også den økonomiske relation mellem Danmark og Grønland,« fortsætter hun.
Tætte forbindelser
Jyllands-Posten har gennem mange måneder gravet sig ned i tusindvis af dokumenter fra Rigsarkivet, som tidligere har været mørklagte.
De fortæller historien om det danske entreprenørkonsortium Danish Arctic Contractors (DAC), der blev stiftet i 1952 af seks store danske entreprenørvirksomheder.
Jyllands-Posten har haft adgang til dokumenter fra Udenrigsministeriet og Grønlandsministeriet i 1950’erne og 60’erne, der viser, hvordan danske diplomater og embedsfolk var involveret i at presse DAC’s interesser igennem over for USA.
»Vi har gennem adskillige år udkæmpet en stadig løbende fægtning med amerikanerne for at få dem til at bruge danske entreprenører til deres arbejder i Grønland,« skrev departementschefen i Grønlandsministeriet, Eske Brun, i et fortroligt brev til den danske landshøvding i Grønland i maj 1956.
Dokumenterne tegner et billede af et meget nært samarbejde mellem de danske myndigheder og DAC i spørgsmålet om de amerikanske baser. Og at Grønland i den sammenhæng blev en ressource for danske erhvervsinteresser.
Det siger Søren Rud, der er lektor i historie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og har forsket i moderniseringen af Grønland i 50’erne og 60’erne.
»Kort sagt, så sidder jeg tilbage med indtrykket af, at der har været overordentligt tætte forbindelser mellem de her danske entreprenørvirksomheder og de diplomatiske og politiske lag i Danmark,« siger Søren Rud.
Historikeren forstår godt, at sagen vækker forargelse i Grønland, fordi den viser, at Danmark også i nyere tid har udnyttet kontrollen over sin tidligere koloni til at få en økonomisk gevinst.
»Det kan jo virke provokerende, at det er så tydeligt, at Danmark har haft egne interesser på spil,« siger Søren Rud.
En milliardforretning
Det diplomatiske pres fra Danmark førte til store resultater fra DAC. I lange perioder havde virksomheden over 1.000 danske arbejdere engageret på USA’s baser i Grønland.
Det har ikke før været kendt, hvad DAC tjente på kontrakterne med det amerikanske luftvåben, da konsortiet ikke har offentliggjort deres regnskaber.
Men Jyllands-Posten har gennem Rigsarkivet og private arkiver fået adgang til driftsregnskaber og årsberetninger fra de danske entreprenører, der var en del af DAC. Og disse viser, at der var tale om en overordentlig god forretning.
Eftersom der er tale om en aktivitet, der ligger mange år tilbage, og som strækker sig over en længere årrække, har Jyllands-Posten omregnet tallene til nutidskroner for at få en fornemmelse af størrelsesordenen.
Dette viser, at DAC i perioden 1953-1984 samlet set har haft en fortjeneste, der omregnet til nutidskroner lyder på ca. 13 mia. kr. Det svarer til ca. 400 mio. kr. om året. På bundlinjen, vel at mærke, efter at alle udgifter er trukket fra. Af en årlig omsætning på ca. 2 mia. kr. i gennemsnit.
Det kræver en nærmere undersøgelse at fastslå de præcise tal, understreger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der har hjulpet Jyllands-Posten med at omregne tallene til nutidskroner.
Men økonomen mener, at man roligt kan konkludere, at DAC var en stor og profitabel forretning. Særligt i grønlandsk målestok, hvor DAC – hvis konsortiet eksisterede i dag – ville være en af landets absolut største virksomheder.
»Vi kan helt klart sige, at der har været en væsentlig økonomisk aktivitet – både når man kigger på omsætning og på fortjeneste,« siger Torben M. Andersen, der er formand for Økonomisk Råd i Grønland og tidligere overvismand.
»Det viser, at der ikke alene har været et politisk aspekt ved de amerikanske baser på Grønland, men også et økonomisk aspekt. En meget væsentlig aktivitet igennem en pænt lang årrække.«
Han bliver bakket op af tidligere overvismand og økonomiprofessor ved SDU Christen Sørensen. Fra 1996-2009 var han formand for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, som rådgav den danske og grønlandske regering.
»Det kan godt være, at vi har været en relativt venlig kolonimagt, der aldrig har sat politi eller militær ind mod den grønlandske befolkning. Men vi har dog ikke undladt at få noget gevinst ud af det, hvor vi kunne,« siger Christen Sørensen, der mener, at sagen om DAC kalder på en officiel undersøgelse.
På Grønlands bekostning
Múte B. Egede finder det urimeligt, at danske virksomheder har tjent fedt på den amerikanske tilstedeværelse i Grønland, uden at det grønlandske samfund har fået del i gevinsterne. Men han er ikke overrasket.
»Vi har i Grønland altid haft fornemmelsen af, at man fra dansk side ikke bare har givet amerikanerne tilladelse til at bruge grønlandsk jord til deres baser, uden at man selv har fået noget ud af det,« siger Múte B. Egede.
Han giver ikke meget for argumentet om, at det er naturligt, at diplomater arbejder for at fremme interesserne for landets virksomheder.
»Det, man glemmer, er, hvad det er, man har tjent penge på. Er det dansk jord? Næh. Det er grønlandsk jord. Det er på bekostning af Grønland og grønlænderne, man har lavet de aftaler,« siger Múte B. Egede.
I begyndelsen af 2025 forsøgte DR med dokumentaren ”Grønlands hvide guld” at rejse en debat om de danske økonomiske gevinster ved udvindingen af kryolit i Grønland.
Debatten blev dog overskygget af kritikken af, at dokumentaren brugte omsætningstal til at beskrive, hvad Danmark havde tjent. Det vakte kritik fra økonomer, og DR endte med at trække dokumentaren tilbage.
Múte B. Egede mener, at historien om DAC giver anledning til, at man genoptager debatten om Grønland som en ren udgift og Danmark som den glade giver. Han kalder i den forbindelse det danske bloktilskud til Grønland for »en afdragsordning for Danmarks eskapader i Grønland«.
»Den her historie er med til at vise, at den afdragsordning måske er sat for lavt,« siger Múte B. Egede.
Det årlige bloktilskud ligger på 4 mia. kr. Det er jo stadigvæk langt højere end aktiviteten i DAC, både hvis man kigger på omsætning, men jo i den grad, hvis man kigger på bundlinjen. Hvordan kan du sige, at det skulle være for lavt?
»Pointen er, at bare to sager – den her sag og kryolitminen – viser, hvordan Danmark har tjent penge på Grønland. Og der mener jeg, at når man tjener penge på et land, så skal det også gøre gavn for det land, hvor pengene er tjent. Det synes jeg ikke er sket på en ordentlig måde,« siger han.
En afklaring vedrørende det økonomiske regnestykke mellem Grønland og Danmark vil dog kræve en nærmere udredning. Og her erklærer statsminister Mette Frederiksen sig åben for at udvide den igangværende undersøgelseskommission, som regeringen har nedsat til at undersøge det dansk-grønlandske forhold efter Anden Verdenskrig.
»Vi har sammen igangsat en historisk udredning, der også kan belyse økonomiske forhold, og regeringen vil afsætte ekstra midler til udredningen,« udtaler Mette Frederiksen.