Fortsæt til indhold
Erhverv

Prisen på oksekød bliver ved med at stige: Nu har danskere forskere et alternativt bud på protein til middagsmaden

I flere år blev insekter som græshopper og melorme udråbt som en alternativ proteinkilde til middagsmaden, men de kriblende kryb hittede aldrig rigtigt. Nu har forskere fra Aalborg Universitet måske fundet et helt nyt, særligt alternativ. En madsociolog kan dog frygte, at vi slet ikke vil spise det.

Asger Denert-Nielsen

Under Anden Verdenskrig ledte man desperat efter nye kilder til protein til at brødføde de sultende masser.

Datidens forskere begyndte at undersøge potentialet i grønne blade og håbede på at kunne udvinde det protein, der eksisterer i dem. Det lykkedes dem aldrig helt at knække koden, men idéen levede videre i årevis.

Nu, godt 80 år senere, har tankerne inspireret et hold forskere fra Aalborg Universitet (AAU) til at gøre endnu et forsøg – og noget tyder på, at det er lykkedes.