Fortsæt til indhold
Erhverv

Da Morten Vester Haldrup første gang stødte på AI, fik han en »mærkelig fornemmelse i maven«: Nu har han helt fravalgt teknologien i sin virksomhed

Brugen af generativ AI er eksploderet blandt danske virksomheder, men teknologiens skyggesider efterlader fortsat nogle med dårlig smag i munden og bange anelser for fremtiden. Én af dem er Morten Vester Haldrup, der, på trods af sit arbejde i Danmarks mest AI-villige branche, hårdnakket fravælger teknologien i sin egen virksomhed.

Morten Vester Haldrup kan sagtens huske første gang, han mærkede den lidt »mærkelige fornemmelse« i maven.

Følelsen af, at al den sci-fi, han gennem livet begejstret havde set, læst og hørt, pludselig virkede meget ægte. At fremtiden nu var her.

Men også følelsen af, at noget ukontrollerbart var sluppet løs, og at man nu kun kunne se til passivt til, mens fremtiden passerede forbi.