Danskernes indlån har sat rekord på rekord: Se, hvordan du ligger
En særkørsel fra Danmarks Statistik gør det muligt at dykke ned i tallene for, hvor mange danskere der har store summer stående i banken.
Danskerne sender måned efter måned den ene milliard efter den anden i retning af deres bankkonto. Og når den månedlige opgørelse fra Nationalbanken lander, er der typisk tale om en ny rekord. Det seneste tal fra juli viste, at danskernes samlede bankindlån lå på 1.246 mia. kr.
Det svarer til, at hver voksen dansker i snit har over 250.000 kr. stående i banken. Det dækker dog over så store forskelle, at de færreste danskere kan nikke genkendende til tallet. Ud af samtlige danskere over 18 år var det i 2023 nemlig ca. 1,4 mio. personer, som havde under 25.000 kr. i banken.
Det svarer til knap 29 pct. af den samlede befolkning over 18 år, viser et specialudtræk med de seneste tal fra 2023, som Danmarks Statistik har lavet for Finans.
Danske Banks chefanalytiker, Louise Aggerstrøm Hansen, har set nærmere på tallene.