Hver fjerde borger er i 20'erne, og familierne har fået nok: Her koster 60 kvadratmeter 4,4 mio. kr.
Boligpriserne i Indre By i København har ikke fulgt resten af byens himmelflugt. Vil man ind i byens centrum, gør man klogt i at undgå visse områder.
Her er bedst uden for højsæsonen, når flokkene af turister om Rytterstatuen, Storkespringvandet eller på Rådhuspladsen er forduftet.
Eller sidst på måneden, når de unges budgetter ikke længere rækker til en skænk på beværtningerne i Københavns Indre By.
Vil man bo lige her i magtens og byens centrum, er det dyrt, men faktisk er det overraskende nok en af de bydele, hvor boligpriserne har mindst fart på.