Fortsæt til indhold
Erhverv

Det gamle rockerland er blevet ungt og hipt: Ét område er oplagt til forældrekøb

På Amagerbro får man både nært byliv og kort til centrum til billigere penge end i de gamle brokvarterer. Hen over sommeren tager Jyllands-Posten dig gennem boligmarkedet i de københavnske bydele.

Da min tante boede på Amagerbro i starten af 90’erne, turde hun ikke tage den ensomme spadseretur hjem fra busstoppestedet efter mørkets frembrud. Her hærgede rockergrupperinger og socialt udsatte i og omkring Danmarks farligste gade: Holmbladsgade.

Til familiefrokoster har hun fortalt historier om arme skæbner fra den daginstitution omkring Kofoeds Skole, hun passede børn i.

Nu er utrygheden erstattet af tvivlsomme Pet Nat-vine, surdejsboller med Vesterhavsost og sågar ost lavet på modermælk (og ja … fra ammende kvinder). Amagerbro er blevet Københavns nye latinerkvarter, som det er blevet beskrevet i andre medier.

Det er sagt med et glimt i øjet, for det er her, jeg personligt har valgt at slå mig ned med mit første boligkøb.