Bagsiden af den grønne elfest: Elpriserne svinger som aldrig før
Sol og vind dominerer elproduktionen. Vejret er nu en joker for elmarkedet. I Forsyningstilsynet taler direktør Carsten Smidt om udfordrede elnet og yoyo-elpriser.
Den grønne elfest har nået et punkt, hvor den udfordrer elmarkedet og elkundernes pengepung.
Mens elproducenter kæmper med bl.a. flaskehalse i afsætningen og negative afregningspriser som aldrig før, oplever virksomheder og almindelige elkunder historiske udsving i elpriserne, lyder det i en ny markedsrapport fra Forsyningstilsynet.