Fortsæt til indhold
Erhverv

I over 2.000 år har vi bygget med beton: Nu siger selv dem, der producerer det, at vi skal drosle ned

Dansk Beton, som repræsenterer betonproducenter i Danmark, har taget et overraskende, men banebrydende skridt ved at opfordre til mindre brug af beton i byggeriet. Udmeldingen kan umiddelbart virke paradoksal, men ifølge organisationen er det en nødvendig indsats for at reducere branchens betydelige CO2-aftryk.

Thomas B. Knudsen

Beton bruges i snart sagt alt byggeri, vi omgiver os med. Fra de grå og ensomme højhuse af beton fra 1960’erne og 1970’erne, som de færreste næppe synes ligefrem pynter i landskabet, til moderne kæmpekontorer med glasfacader og dertilhørende parkeringskældre.

Det stærke byggemateriale er blevet benyttet til at bygge i over 2.000 år, og så for alvor sin opblomstring efter Anden Verdenskrig, hvor de store årgange skulle have boliger, og der skulle bygges meget og gerne hurtigt.

Siden har beton været benyttet i stort omfang i byggerier og ikke kun herhjemme.

Men betonen, vi bruger så ivrigt, har en seriøs slagside, som har fået en af branchens helt centrale aktører til at komme med en umiddelbart noget paradoksal udmelding.