Se listen: Så meget kan du se frem til at tjene gennem et helt liv
En ny opgørelse viser den gennemsnitlige livsindkomst fordelt på 65 uddannelser.
61.351 unge er for nyligt blevet optaget på en videregående uddannelse.
Og det er slet ikke en dårlig idé at få taget sig en uddannelse. Der er nemlig en økonomisk gevinst at hente ved at uddanne sig. Omvendt er der også forskel på, hvor stor gevinsten bliver over et helt liv.
Præcis hvor stor har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) regnet på i en ny analyse.
Her har AE regnet på, hvor meget den forventede livsindkomst på 65 forskellige uddannelser er.
Ikke helt overraskende viser analysen, at den højeste livsindkomst findes hos dem, der har læst medicin. De får gennem livet skrabet 37,4 mio. kr. til sig, mens pædagogiske assistenter i den anden ende af skalaen kan se frem til en livsindkomst på 13,6 mio. kr. gennem et helt liv.
Tallene dækker over den samlede indkomst, herunder offentlige overførsler, fra man er 18-80 år, og før der er betalt skat.
Søg i tabellen på din uddannelse herunder: