Energihandler smider millionbeløb efter iværksætteres jakkesætfirma
Det danske brand Suit Club har fået 1,5 mio. kr. til yderligere vækst. Inden for fem år er ambitionen at være et anerkendt brand uden for Danmarks grænser.
Mens coronapandemien hærgede, og det meste af verden var lukket ned, begav handelsskolevennerne Frederik Grove og Kaan Alici sig ud på en hemmelig rejse.
Ambitionen var at starte deres egen jakkesætforretning. Derfor rejste gymnasievennerne til Tyrkiet, som var et af de eneste lande, der ikke var lukket ned, for at finde jakkesæt til deres nye virksomhed.