En af Danmarks dyreste direktører: »Jeg har et problem med, at du fokuserer på mig«
Som dreng var Kim Fausing tit alene mellem strikkemaskinerne på forældrenes fabrik. Derfor er det vigtigt for Danfoss-direktøren at være på et hold, og ikke på en piedestal: »Jeg tror ikke på de der store ego-CEO’s, som bliver feteret. Jeg er bare dirigenten.«
Kim Fausings mund er en lige streg mellem maskuline kæber. Også når han er vred.
Jeg er rejst til Als, fordi han har lovet at fortælle, hvordan han omsætter globale megatrends som elektrificering til strategier for industrikoncernen Danfoss, men efter 52 akavede minutter om netop det, taber han kortvarigt fatningen:
»Jeg har et problem med, at du fokuserer…