Jyske Bank-topchef revser Nykredit-udspil i højspændt opgør om danskernes adgang til boliglån
Med nye beregninger vil Jyske Bank dokumentere, at Nykredits dominans på realkreditmarkedet ikke brydes med den model, der er på bordet i en verserende konkurrencesag. En bankekspert er enig og kalder Nykredits løsningsforslag for fup.
Nykredit løber om hjørner med konkurrencemyndighederne i sagen om realkreditkæmpens misbrug af sin dominerende stilling på realkreditmarkedet, og hvis manøvren lykkes, bliver den i forvejen manglende konkurrence direkte svækket.
Så hårdt tegner konkurrenten Jyske Bank situationen op i den strid, som er ved at blive afgjort af konkurrencemyndighederne.