I Aarhus vil man opføre landets største anlæg til CO2-fangst, men lovgivning har sat projektet på pause
Forsyningsselskabet Kredsløb vil bygge et anlæg til at indfange 450.000 ton CO2 om året, men projektet er sat i bero med en melding om, at lovgivningen er mangelfuld. Klimaministeren varsler ændrede vilkår på området, inden året er omme.
»Klimakrisen er vor generations største udfordring«, indledes afsnittet om klima i den nye SVM-regerings regeringsgrundlag.
Den nye regering har fremrykket målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045 og indført et nyt mål om 110 pct. CO2-reduktion i 2050 i forhold til 1990.
Et af de vigtigste tiltag til at nå de ambitiøse klimamål er etableringen af CO2-fangst-anlæg…