Det globale arbejdsmarked er kastet ud i kaos

Guy Ryder, der er generaldirektør for FN’s arbejdsorganisation International Labour Organization (ILO) maler ikke noget skønmaleri, når han skal beskrive udviklingen på det globale arbejdsmarked i det forgangne år:

»Billedet af det globale arbejdsmarked i 2020 er grimt. Vi estimerer, at mængden af arbejdstimer globalt er faldet med 8,8 pct., hvilket svarer til, at 225 millioner fuldtidsjob er gået tabt. Vi står på bunden af et dybt hul og kan ikke se op over kanten. Det er virkelig skidt,« siger han og fortsætter:

»En betydelig del af disse mennesker har simpelthen forladt arbejdsmarkedet. Vores beregninger viser, at 81 mio. mennesker i den globale arbejdsstyrke har opgivet arbejdsmarkedet. Kan vi få dem tilbage på arbejdsmarkedet? Kan vi erstatte dem? Har den nye arbejdskraft de kvalifikationer, der efterspørges?«

Guy Ryder ser en anden stor udfordring som konsekvens af coronapandemien.

»Vi har set en massiv disruption af skolegang og uddannelse. I mange lande har vi set en bemærkelsesværdig omstilling til fjernundervisning på nye digitale platforme, men her bliver uligheden for alvor stillet til skue. Alt for mange skolebørn og -unge har ikke computer- eller internetadgang, og indrapporteringer viser, at skræmmende mange skolebørn simpelthen er droppet ud af undervisningen,« fastslår Guy Ryder.

»Vi skal altså ikke kun have millioner af mennesker tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket kræver efter- og videreuddannelse; vi skal også have fat i millioner af skolebørn, så de kan få indhentet det forsømte og ikke ender som coronatabere,« føjer han til. Her giver Finans dig perspektiverne på den globale udfordring på arbejdsmarkedet.

Jobdestruktionen Færdighedstabet Udfordringen

Jobdestruktionen

Det coronarelaterede jobtab er en udfordring i sig selv, men det kommer samtidig med, at Den fjerde industrielle revolution skønnes at ville kaste millioner af mennesker ud i teknologisk arbejdsløshed frem til 2025.

»På lang sigt vil Den fjerde industrielle revolution skabe flere job, end den ødelægger. De seneste beregninger siger, at 85 mio. job vil forsvinde, mens der vil blive skabt 97 mio. nye job. Aktuelt ser vi imidlertid den teknologiske jobskabelse falde i tempo, mens jobdestruktionen accelererer,« forklarer Saadia Zahidi, direktør i World Economic Forum og ansvarlig for organisationens årlige The Future of Jobs Report.

»Hvor historiske ændringer på arbejdsmarkedet tidligere har ramt især ufaglærte og faglærte ansatte, er det nu funktionærer og ansatte med længerevarende uddannelser, der bliver ramt. Her ser vi ikke kun job forsvinde, men også ændre karakter, så flere arbejdsopgaver bliver udlagt til freelancere og/eller i tidsbegrænsede projektstillinger,« føjer hun til.

Sidstnævnte øger arbejdsgivernes fleksibilitet, så de kontinuerligt kan sikre sig adgang til den bedst kvalificerede arbejdskraft, påpeger Saadia Zahidi.

Udfordringerne på det globale arbejdsmarked var et hovedtema på fjerdedagen af det virtuelle årsmøde i World Economic Forum.

Singapore har anvendt en anden tilgang, forklarer Josephine Teo. Hvor Danmark har en beskæftigelsesminister, er hun minister for arbejdskraft – Minister for Manpower.

»For lang tid siden vi fik skoler og lærere sporet ind på at sikre, at de unge er optimalt rustede til at indgå i arbejdsstyrken. Denne tilgang blev for to årtier siden suppleret med opbygning af et robust system til efter- og videreuddannelse. Mennesker er mere motiverede til efter- og videreuddannelse, når de kan se effekten heraf på deres arbejdsplads,« forklarer Josephine Teo og giver et eksempel på denne tilgang:

Ministeriet for Arbejdskraft bad i 2019 Institute of Banking and Finance om systematisk at beskrive hver eneste jobtype i finansindustrien, og bad i samme ombæring arbejdsgiverne gøre rede for, hvordan disse jobbeskrivelser ville ændre sig om tre år og fem år under indtryk af automatisering, kunstig intelligens og implementering af intensiv dataanalyse.

»Med denne proces fik vi identificeret, hvor der var størst behov for opkvalificering. F.eks. ville de bankansatte, der hidtil havde beskæftiget sig med kassetransaktioner, blive overflødige på grund af digitale transaktioner, netbanker, det kontantløse samfund, m.m. De er nu i gang med at blive omskolet til f.eks. digital kundebetjening, lånesagsbehandling, o.s.v.,« fortæller Josephine Teo.

Læren er, at regeringer og myndighed skal være proaktive og så vidt muligt sætte gang i omskolingen, før teknologiske ændringer for alvor sætter ind, fremfor at vente indtil den teknologiske arbejdsløshedskø begynder at vokse.

Færdighedstabet

Arbejdsgiverne har ikke bare en central rolle at spille. Mange kan være anderledes aktive, end de er i dag, mener Salil S. Parekh, adm. koncernchef for indiske Infosys.

»Efter- og videreuddannelse skal sættes i system. Ikke kun for de ansatte, men også for de studerende, der kan være kandidater til at blive ansat hos os. Vi har derfor udviklet den cloudbaserede uddannelsesplatform LEX, som udbyder flere end 1.200 kurser til vores snart 300.000 ansatte,« siger Salil Parekh og fortsætter:

»En betydelig del af disse kurser stiller vi nu gratis til rådighed for studerende over hele Indien. Dermed får vi kontakt med potentielt kommende medarbejdere, og de studerende får kontakt med en arbejdsplads, hvilket er essentielt, da praktikophold ikke er almindeligt anvendt for studerende på videregående uddannelser i Indien.«

Til dato har flere end 1 mio. studerende tilmeldt sig Infosys’ LEX.

Denne tilgang får støtte af Alain Dehaze, adm. koncernchef for schweiziske Adecco Group. Han deler opfattelsen af, at efter- og videreuddannelse ikke skal være en opgave alene for offentlige myndigheder.

»Vi er aktive i flere end 66 lande verden over, hvor vi p.t. har 100.000.000 arbejdere beskæftiget i 100.000 virksomheder. Det siger sig selv, at opkvalificering er afgørende, og vores erfaring er, at det bør ske i en symbiose mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og offentlige myndigheder,« mener Alain Dehaze.

»Lønmodtageren skal være bevidst om hele tiden at efter- og videreuddanne sig for at forblive attraktiv for arbejdsmarkedet. Ser vi på den accelererende teknologiske udvikling, mister den gennemsnitlige arbejder 40 pct. af sine færdigheder i løbet af tre år, så efter ti år er hun eller han reelt værdiløs for arbejdsmarkedet. Når vi taler om livslang læring, er det ikke kun, fordi det lyder nyt og sexet, men fordi det er den barske kendsgerning for alle på arbejdsmarkedet,« understreger Adecco-chefen.

Udfordringen

Alle arbejdsgivere bør have den samme klare vision som Singapore, mener Alain Dehaze og kontinuerligt evaluere hver eneste jobfunktion og vurdere, hvordan den vil se ud om tre og fem år. Det er ikke kun ansvarlig ledelse. Virksomhederne bør også i deres ESG-regnskab afkræves svar på den langsigtede forvaltning af deres menneskelige kapital.

»Det handler også om økonomi. Ordentlig videreuddannelse af en ansat koster måske 35.000 dollars. Afskediger man i stedet den pågældende medarbejder for at ansætte en ny med bedre kvalifikationer, kan denne proces hurtigt løbe op i 100.000 dollars. Opkvalificering er ikke bare udtryk for social ansvarlighed, men også økonomisk sund fornuft,« betoner Alain Dehaze.

Guy Ryder fra ILO ser en anden dimension.

»Globalt har op imod 2 milliarder mennesker en uformel tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle er teknisk set selvstændige, andre arbejder freelance, andre igen er sæsonarbejdere, o.s.v. Fælles for dem er, at de reelt er deres egne arbejdsgivere og sjældent er i en situation, hvor de kan efter- eller videreuddanne sig; det være sig økonomisk og socialt,« påpeger han og fortsætter:

»Vi kommer ud af coronakrisen med væsentlig mere ulighed, der forstærkes af situationen på arbejdsmarkedet. Hvem skal tage hånd om alle dem, der ufrivilligt har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet? Det siger jeg ikke mindst med tanke på de unge og den voldsomme ungdomsarbejdsløshed, som vi ser i mange lande.«