Trods coronakrise: Landbruget har rekordindtjening
Mens mange andre brancher lider, har de danske landmænd haft rekordhøj indtjening under coronakrisen. De store landmandsejede selskaber Danish Crown og Arla har formået at navigere gennem uvejret og sikre en profitabel afsætning af de danske varer.
De danske landmænd har i år udsigt til den bedste indtjening nogensinde. Samlet set ventes erhvervet at få et resultat på 14,1 mia. kr. efter renteudgifter.
Det viser nye prognoser fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO).
Rekordindtjeningen er især drevet af, at svineproducenterne havde et formidabelt første halvår. Samtidig er det gået…