Storinvestorer uenige om behovet for klimapres: »Jeg synes ikke altid, jeg ser lederskabet fra danske virksomheder«
Danske virksomheder står trods store huller i klimaregnskaberne ikke først i køen, når de tunge investorer uddeler lussinger. Det er skuffende, lyder det fra andre pengetanke, der ønsker mere handling.
På ingredienskoncernen Chr. Hansens generalforsamling for nylig foreslog de to storinvestorer Akademikerpension og LD Fonde, at selskabet skulle blive mere åbent om miljøindsatsen ved at tage flere klimaoplysninger med i regnskabet.
»Vi har brug for at kende selskabernes strategier og risikostyring på klimaområdet, så vi kan allokere til de selskaber,…